0 In Ferie

Drømmer om Small Lagoon

Endelig, endelig mandag morgen: Svømmehallen lukkede op efter renovering og sommerferie. Jeg kunne komme ud at svømme!

Hvor har jeg dog manglet min skuldertræning hele sommeren.

05.29 lod jeg mit luxuslegeme synke ned i bassinet. Vandet var mellem 24 og 27 gr. varmt, stod der på tavlen.

Uhhh – det føltes koldt!

Gad vide hvor varmt vandet i El Nido Bay så var, da jeg svømmede i det, i maj? Varmt, i hvert fald!

Mens jeg kværnede mine 1000 meter af i bassinet, tænkte jeg på min svømmetur ind igennem  Small Lagoon – der var 500 meter ind til bunden. De andre bar redningsvest, men ”I’m a good swimmer” og tog turen uden.

Jeg pløjede mig igennem det varme, grønne vand. Under mig var der 16 meter ned til bunden (jeg kunne ikke se den).

Over mig rejste klipperne sig mange, mange meter op i luften.

Det her var paradis på jord!

Vores undervandskamera (som var det eneste, vi kunne bringe med) tog nogle elendig billeder, så jeg har de smukkeste på mit indre øje.

My beautiful picture

Lige der, havde jeg det godt. (Det havde jeg ellers ikke hver dag, under min ferie på Filippinerne. Jeg kunne ikke omstille mig til de varme temperaturer, vi landede i. Jeg hævede over det hele og min ryg og skuldre var ømme efter den lange rejse).

Men i vandet havde jeg det godt!

Jeg svømmede fra de andre. Helt ind til bunden af lagunen, hvor jeg satte mig til at vente på en sten.

My beautiful picture

Lige der, ville jeg aldrig hjem!

Da jeg svømmede ud af lagunen igen, havde jeg tilbagelagt 1000 meter i det varme, varme Sydkinesiske Hav – El Nido Bay.

Jeg kommer sikkert aldrig til at opleve, at svømme i sådan et gigantisk naturligt varmtvandsbassin igen.

Og prøv at se vores guide her: Jeg tror han har verdens bedste job!

My beautiful picture

1000 meter var også hvad jeg nøjedes med i svømmehallen mandag morgen. I dag er jeg øm i alle mine forsømte svømmemuskler.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Tankevækkende analyseprojekt

Lige inden jeg startede i mit vikariat, hjalp jeg med opstartsfasen af et analyseprojekt for nogle gutter hos DCU – et bestyrelsesmedlem og en udviklingskonsulent. De ville gerne undersøge, hvorfor...

Close