3 In Kraveben

Dronningen på ærten

Hjæææælp – den suger og suger og truer med at opsluge mig helt!

Ja, nu er det min nye seng, jeg snakker om, for hvad kan vel være mere fornuftigt, end at bruge nogle af erstatningspengene på en ny madras at hvile mine skadede skuldre på.

Stor var forventningen derfor, da vi bar vores 29 år gamle sengeramme inkl. det seneste sæt 16 år gamle madrasser ud af huset og lige så stor var forventningen, da Kongen og Dronningen her kravlede til køjs i de nys indkøbte boxmadrasser.

Vi fik ellers stor ros for vores sengevalg hele vejen ud af butikken, og ekspedienten supplerede med at fortælle, at selv om der var 3 måneders prøvetid, havde hun aldrig oplevet at få disse senge returneret.

Kongen sov som en baby allerede første nat. Han har haft 100 rejsedage i år, og har fornyligt opdaget, at han slet ikke ligger godt i sin egen seng.

Men dronningen her er ikke rigtig glad.

Efter 4. nat er hun så gul og grøn og øm, at det halve kan være nok.

Skidtet er for blødt. Jeg kan hverken vende eller dreje mig. Jeg skal åbenbart ligge fast og hårdt og jeg har vurderet helt forkert, den da jeg prøvelå den nye seng ude i butikken …

Jeg ligger ad helvede til i den!!

Så i aftes, gik jeg i gang med at pille sengen fra hinanden. Fjernede den tykke, tykke, monstertunge dobbelte topmadras (mens Kongen skulende så til, at jeg ødelagde hans nye seng) og forsøgte mig med et tyndt underlag.

Det hjalp ikke helt nok. Så i nat måtte jeg simpelthen fortrække til gæsteværelset, hvor der iøvrigt også står en ny seng. Den har jeg fornyligt købt så Prinsen og Prinsessen fra Århus kan ligge godt, når de kommer hjem på visit.

Ak – heller ikke her, blev dronningen helt glad. Først da jeg fik skubbet deres tykke topmadras til side, faldt jeg lidt til ro.

Det gik op for mig, at jeg sover bedre på hynden i min solvogn, end jeg gør i huset nye senge!

Nu er det måske lidt tarveligt, at holde en seng ansvarlig for mit elendige korpus – med 1 diskusprolaps og 2 brækkede kraveben …. og jeg skal da vel for pokker ikke være den første, der returnerer den her vare til butikken.

* suk *

Jeg droppede morgensvømningen, pga. en dårlig nats søvn.

Det her må jeg have fundet en løsning på. Jeg ooooorker næsten ikke, at bære det lort tilbage til butikken …

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Ulrik Nielsen
    7. november 2011 at

    Hej Helle

    Nu ved jeg jo ikke hvilken mærke seng du har købt, men konen og jeg købte en Tempur seng for et par år siden, da jeg også lider lidt af dårlig ryg. Det er den bedste seng jeg nogensinde har ligget i. Den er meget hård, men madrassen former sig efter din krop når du har varmet den op med kropsvarmen, hvilket gør at du får fuld støtte der passer til din krop. Du skal dermed ikke vende dig så meget i løbet af natten for at ligge behageligt. Se evt. mere på http://www.tempur.dk

  • Reply
    Helle
    7. november 2011 at

    Det ser i hvert fald indbydende ud. Jeg har opdaget, at de senge vi har fået med hjem er medium hårdhedsgrad – det er jo rent galt for mig, når jeg ligger bedst på et fast underlag.

  • Reply
    Kirsten
    8. november 2011 at

    Vi skiftede også seng ud – opdagede at vi i 16 år har ligget to mennesker i en dobbeltseng der var 135 cm bred 🙂
    Nu har vi en seng på 210 x 210 og det er himmelsk. Vi valgte vist den hårdeste selv om den kan være lige blød nok – det er noget finsk produkt med 25 års garanti. Og hvorfor alle de oplysninger? Din seng er der hvor du tibringer 1/3 af dit liv – så ka’ du så få byttet skidtet!!! Med dine skavanker skal du have det bedste!!

  • Leave a Reply

    Read more:
    Henrik, Henrik, Henrik og Henrik

    ECM Touren står for døren. Vores cykelklub er repræsenteret ved Pia, Helle, Henrik, Henrik, Henrik og Henrik.... Nej, gas ... Der er kun 3 Henrikker. Den fjerde hedder Karsten. Men...

    Close