0 In Familie

Dyrekøbte erfaringer

Dyrekøbte erfaringer med sofaer – der er nemlig lige hvad vi har, Kaj og jeg.

Da vi flyttede sammen i '82 havde Kaj sådan en hjørnesofa i hestedækken. Den skulle skiftes ud i 1987. Vi havde ikke så mange penge til møbler (heller ikke dengang) – så det skulle være pænt og billigt.

Vi gik ind i møbelforretning i Pathonsgade i Odense, fandt et nydeligt arrangement. Satte os pænt ned i sofaen. Ret op og ned og med samlede knæ. Nydeligt. Nikkede anerkendende til ekspedienten og kørte hænderne hen over det faste, sorte læder. Sofaen havde ben af formspændte meder. Meget nydeligt.

Vi tog den.

Men AK-AK-AK. Ungdommens mangel på erfaring.

Vi skænkede ikke en tanke – AT VI VED GUD ALDRIG sad ret op og ned i en sofa, med samlede knæ!!

Vi lå. Asede, masede, møffede og myrede. Og helst i lag.

Og det kunne man ikke i den sofa, vi havde købt her. Hvert sæde var adskilt af en jernstang i bunden, og hvis man satte (eller lå på tværs) hen over sæderne, sad man altså på en jernstang. Auuuw.

Man kunne heller ikke ligge i den. For armlænene var sådan nogle forspændte pinde med en lille pude af læder. Pænt og ubrugeligt.

Hvad værre var: Når vi havde gæster, og de sad i sofaen (der kunne kun sidde 3 personer mellem jernstængene) – hvis så alle 3 gæster lænede sig fremad på en gang – SÅ TIPPEDE SOFAEN FOR OVER på de formspændte meder, med det resultat at gæsterne fik sofaryggen i nakken og næsen "smukket" lige direkte ned i lagkagen! Og når den tippede tilbage igen, landede mederne på trægulvet med et BRAG.

De efterfølgende 2 år lå vi på gulvet og så fjernsyn. Indtil vi fik råd til at købe nye sofaer i 1989 og det er de sofaer, vi altså skiftede ud i går.

Derfor tester vi sofaer, som vi gjorde i går.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar