0 In Hverdagen

Efterårs capsule

Weekenden har jeg brugt på, at pakke sommertøjet væk i klare plastikkasser.

Efterårtøjet er fundet frem :-/

Og det går til min skræk op for mig, at min vintergarderobe er lige så mørkt, som den tid vi går i møde.

Den rummer 46 stykker tøj. Nedskrevet værdi = 5.043 kr.

Det svarer til en god hundredekroneseddel pr. stykke tøj.

Den ældste genstand er 15 år gammel (den fra Soyaconcept). Den nyeste fra sidste vinter. Der er købestop resten af året. For BURDE én eneste kvinde ikke kunne klare sig med 10 kjoler, 7 nederdele, 8 bluser, 4 cardigans og lige så mange par benklæder resten af året?

Jeg synes det!

Helles surt tjente penge bliver på Helles bankbog. Så selvom jeg bliver jagtet af annoncer for nyt tøj på nettet og på Facebook (hvorfor mon?), så kan I godt glemme det, kan I. I får ikke snablen ned i min pengekasse.

Og jeg mener det sgu!

Men ellers står søndagen på æble-plukkeri. Jeg glæder mig til gode, saftige danske æbler og spekulerer over, om jeg ikke skal overføre min “bevidst forbrug”-af-tøj-strategi til min kalorier-alkohol-og-diverse-øvrige-lækkerier-strategi. Der HAR nemlig været meget fest og ferie på det seneste – og hvis man husker at skrue ned for forbruget i hverdagen, er det som bekendt nemmere at mærke, når der er en fest.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar