Jeg har oplevet en masse nyt, denne weekend, som jeg har haft glædet mig til så længe. Vi skulle til Lübeck og besøge Nikoline og kæresten i deres nye hjem, hvor de skal bo det næste år.
Das Auto var fyldt op med hele familien og efter bare 3 timers kørsel hjemmefra, kunne Kaj parkere i Nikoline og kærestens baggård.
Det var min første gang i Lübeck – andre af os havde været der flere gange.
Men der var stadig masser nyt at se. Man bliver ikke færdig med Lübeck på et enkelt besøg.
Lørdagen var sat af til bytur og vi gik fra seværdighed til seværdighed. Det blev til mange kilometers vandretur gennem den efterårsklædte by.
Jeg fik gjort flere gode indkøb. Vi spiste god mad.
Og snackede …
Ikke noget at sige til, vi blev godt trætte.
Dagen sluttede med en god middag på en udsøgt restaurent. Jeg fik mig et par ordenlige wienerdrenge mit dem ganzen mollevitten.
Det var sen aften, da vi tog hjem i seng. Emilie havde booket gæsteværelset. Vi andre overnattede på et nærliggende hotel.
Søndag nåede vi et museumsbesøg inden vi sluttede med frokost, takkede af for denne gang og fragtede hele familien hjem igen.
Jeg håber jeg kommer til Lübeck masser af gange det næste års tid. Jeg synes også min cykel skal med en tur derned. Måske til foråret?
Det var dejligt, at se Nikoline og svigerdrengen igen og dejligt for Mam-Helle her, at få styr på, hvor hun har sin førstefødte. 😉
Heeey! Er der forresten nogen der sige mig, hvor de 3 fridage blev af?
Ingen har sagt noget