0 In Ferie

El Presidente just left the Rest Room

Tidligt i morges forlod vi vores (klamme!) bambushytter i El Nido og drog med vores Private Van til Puorto Princessa – en tur der blev rigtig meget mere behagelig, end udturen.

Der er 250 kilometer og dele af ruten er ikke asfalteret. Der er regnskove på Palawan og under vores tur så vi et væld af forskellige palmer, vilde orkideer, lianer i træerne – selv en kolibri fik vi set i denne uge. Så smukt!

vejfraElNido

Vi ankom ved middagstid, i god tid før vi skulle flyve. Fik lidt at spise, checkede ind og satte os til at vente på vores fly til Cebu.

Pludselig blev der ét røre i afgangshallen og alle Filippinerne styrtede over mod de pladser, vi sad på, nær vinduet. Hvad sker der? Hvad sker der?

“Presidente, Presidente”, sagde en dame til mig. Det var den Filippinske Præsitent Aquino, der gik der ude!!

Jamen dog da! DET var da vildt!

Jeg skyndte mig at gøre lige som de lokale – tog en masse paperazzi billeder af herren i den gule poloshirt, som var omgivet af sikkerhedsfolk, fotografer og kamerahold.

presidente

Præsidenten gik forbi ruderne udenfor og henimod afgangshallen (og det var nu, at en servicemedarbejder kom LØBENDE mod toiletterne – der var noget han skulle ind og checke).

Ind i hallen kom Præsident Aquino og der blev helt stille. Filippinerne stimlede sammen om ham og han hilste og gav hånd, som de kongelige gør.

presidentegirhaand

Så stilede præsidenten mod toiletterne, hvor han dog fik lov at gå ind alene.

restroom

Kan I ikke godt forstå rengøringsmedarbejderen gik i panik? Filippinske toiletter er ikke det mest lækre … han fik nok travl med at tjekke om de var en Præsident værdi.

Det var nu, at KAJ kom UD fra toiletterne og han forstod ikke det postyr, der var opstået.

Nu kunne vi fortælle ham, at han lige havde været på toilettet med Filippinernes Præsident Aquino!!! 

Hva’be’har!! Jamen, det svarer jo til at møde Dronning Margrethe på dametoilettet i Billund Lufthavn! Altså – hvad vi ikke oplever her på Filippinerne …

cebupacific

Senere gjorde vi som Aquino – tog et fly væk fra Palawan. En fantastisk eventyr Ø som jeg tvivler på, vi nogensinde ser igen.

Lufthavnspersonalet vinkede farvel til os.

vinkerfarvel

PS. Vi googlede lige den Filippinske Præsident Aquino for at tjekke om det nu havde været ham, eller om det hele bare var en vits. For os kunne han have været den lokale skoleinspektør i gul poloshirt.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar