2 In Hygge

En dag på Lillebælt

Jeg samler på gode dage. I går var en god dag.

Det var i dag også.

Vi var på fisketur med vennerne i en lejet motorbåd og vi havde den fedeste dag på Lillebælt.

Det er meget længe siden jeg har set min by fra søsiden – vel ikke siden min far solgte sit gode skib Oline?

Vi startede dagen kl. 9.00. Først fiskede vi under den gamle Lillebæltsbro, hvor vi fangede en hel masse torske-småfisk, der blev smidt ud igen.

Og vi kunne følge det ene hold bridgewalkere efter det andet, på toppen af broen.

Kaj fangede en søpølse … men han fik også hevet nogle makreller i land. 5 i et huk! Vi er røget ind i en stime.

Ved middagstid spiste vi vores medbragte madpakker (nogle af os fik noget kold rosé-vino).

Senere cruisede vi videre rundt om Fænø.

Vi så masser af marsvin. Og 2 gange så vi sæler!

Bag ved Fænø fandt vi et rev, hvor vi fiskede videre.

Øjjj, der var bid! Vi fangede den ene store makrel efter den anden.

Da vi synes vi havde makreller nok til en middag, sejlede vi ind til kysten ved Føns Skov. Her rensede vi fiskene i bedste Robinson stil.

Bagefter badede vi. Fik øl og kaffe.

Nogen fik sig en “morfar”.

Inden vi gik retur med Marinaen rundede vi Gamborg Fjord og Svinøbugten. Hvor er der flot!

Kl. 17 afleverede vi den lejede båd og blev enige med hinanden om, at her var basis for at starte en tradition om en årlig fisketur …. Sikke en fed dag!

Så hjem og grille makreller på terrassen.

For dælen da – sådan selv at have været ude og skaffe sig føden på bordet 😀

8 timer på havet.

Jo – denne weekend har vi ikke spildt tiden. Vi har virkelig været ude og få én på opleveren.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    VenterPaaVinBlog
    23. august 2021 at

    Hvor lyder det hyggeligt – min kæreste kom også hjem men makrel og en sild forleden. Lidt har også ret, og det smagte skønt.

  • Reply
    Louise T.
    24. august 2021 at

    Det lyder godt nok som en dejlig dag 🌞
    Hvor lejer I båd henne?

  • Læg en kommentar