3 In Foreningsarbejde

En dårlig taler

Mens jeg er vældig god til at udtrykke mig skriftligt, så lærer jeg aldrig, at tale i en forsamling! Slet ikke hvis min holdning er “kontroversiel” og stikker uden for det brede flertal. Hvad den slags angår, er jeg simpelthen en kylling!

Således forholdt jeg mig primært lyttede ved DCU motions årsmøde i går.

Jeg var den ene af kun 2 damer i denne ca. 40 mand store forsamling og der var spændende emner på dagsordnen – emner som jeg ved gud har en mening om, efter 10 år som motionscykelrytter.

Et af de spørgmål, der blev sendt til debat, lød sådan her: Kan en motionscykelklub “bare” afholde et uofficielt eller officielt DM for motionister?

Emnet blev debatteret i fuldt alvor. Jeg tænkte:

De kan for min skyld kalde det uofficielt verdensmesterskab, hvis gamle mænd på dyre racercykler kan få ståpik af det!!!

Jeg sagde selvfølgelig ingenting. Gudskelov, sagde jeg ingenting!

Så kom Landstævnet til debat. “Er Landsstævnet passé?“, lød spørgsmålet. Det “Landsstævne” for cykelmotionister, som 97% af unionens motionister vælger at blive væk fra?

Akke-ja, akke-ja – jeg har vist sagt så rigeligt om det Landsstævne. For MIT vedkommende, er det helt og aldeles passé!

Stabile læsere her på HellesHyggeblog vil vide, at jeg synes det er til grin at kalde det et Landsstævne, når 97% af medlemmerne ikke deltager fordi de ikke kører om kap, og dermed ikke kan være med. (er DET ikke et tilstrækkeligt stort vink med en vognstang?) Og så er det ovenikøbet licenscykelryttere, der ligger og kører forest til Postmasterløbet.

Men det var slet ikke det, der var til debat.

Tværtimod drøftedes det (i fuldt alvor) om man i stedet skulle lave det om til et Landsmesterskab.

Her kunne jeg så have rejst mig op og sagt, at hvis gamle mænd på dyre racercykler kan få ståpik af det, så fint med mig!!!

DET gjorde jeg ikke. Gudskelov, sagde jeg ikke det!

Iøvrigt gled debatten om Landsstævnet naturligt over i snakken om den nye politireform, om sikkerhed under motionscykelløb og om uddannelsen af trafikofficials (hvordan kapløb og mesterskaber så kan forenes med trafik og sikkerhed – DET ved jeg ikke og det gjorde de andre heller ikke, for den blev der let og elegant hoppet hen over.)

GOSH! Se det for jer:

20 gamle mænd med ståpik og dyre racercykler i en opløbsspurt under motionscykelløbet Tour de Vestfyn lørdag middag. Opløb ned ad hovedgaden mod Kvickly, traffik og rødt lys og en (certificeret) traffikofficial i gul vest ……. Han ville sgu da blive kørt ned!!).

Her kunne jeg forresten også have rakt hånden op og fortalt, at Landsstævnets traffikofficials var gået hjem, da Irene og jeg nærmede os målområdet med 25 km/t 4 timer efter starten var gået.

DET gjorde jeg ikke – Det var jo fuldstændigt underordnet!

Irene og jeg holder jo færdselsreglerne og passer på os selv ude i trafikken

Også på racercykler!

Anyway – jeg modtog genvalg og jeg sidder der hvor jeg bedst kan påvirke tingene – også selv om der var mange ord, jeg ikke fik sagt i går.

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    limmer
    25. januar 2009 at

    Hold da kæft du har sgu da overgået dig selv med dette blog indlæg.
    Holder især meget af dit billedsprog…
    eks. “Her kunne jeg så have rejst mig op og sagt, at hvis gamle mænd på dyre racercykler kan få ståpik af det, så fint med mig!!!”
    Eller:
    “20 gamle mænd med ståpik og dyre racercykler i en opløbsspurt under motionscykelløbet Tour de Vestfyn lørdag middag.”
    Jeg fornemmer helt den unge feministiske Helle som skyder på alt som kan “rejse” sig!!! :-))

  • Reply
    Helle
    25. januar 2009 at

    *gulp* – grænseoverskridende, Limmer. Jeg har næsten allerede fortrudt!

    Jeg havde iøvrigt engang en chef, der sagde jeg var “rødhåret indeni”. Det var mit skjulte temperament han hentydede til 😉

  • Reply
    Helle K.
    26. januar 2009 at

    … hvis du ville, så kunne du jo sige det med andre ord – selvom jeg synes de er fede dem her. 🙂

  • Skriv et svar

    Read more:
    Ferie fra 16-8

    Ferie fra 16-8 - er det ikke sådan Lizelotte plejer at sige?Jeg SUSER hjem i haven, for at nyde det gode vejr.

    Close