0 In Arbejdslivet

En frø i hjemmestrikket badedragt

Apropos den der gamle arbejdsplads, hvis tidligere domicil jeg forvildede mig ind på forleden aften. Og hvor minderne myldrede frem, da jeg stod der, hvor mit skrivebord i sin tid var placeret.

Dengang syntes jeg cykelfolk var noget af det mest mærkelige!

Virksomheden importerede franske cykler og vores kunder var cykelhandlere. Det var før Riis-effekten. Før det blev moderne at cykle, som det er i dag.

Selv cyklede jeg ikke (dengang havde jeg travlt med andre ting – at stifte familie, f.eks.).

Vi havde en kunde, som drev en cykelforretning inde i Odense. Det hændte han lagde vejen forbi og når han gjorde det, var han altid på cykel.

Sådan en total upraktisk cykel med smalle dæk, ingen skærme og ingen cykelkurv på. Det hed en racercykel.

Men det mest morsomme var hans outfit!

Uhhhh, man må ikke grine af kunderne, så jeg kæmpede for at holde sammen på mig selv. Men jeg kan stadig se ham for mig, når han trådte ind i receptionen – iført det mest grinagtige outfit af en tricot, der i mine øjne mest lignede en badedragt med seler og lange ben.

Han havde SÅ tynde ben. Han lignede en frø i ”hjemmestrikket badedragt”!

Man måtte virkelig beherske sig, for ikke at skrupgrine, før han var gået, men så kom forløsningen også.

Cykelfolk var mærkelige folk!

En anden ting jeg kom til at tænke på, var den dag, jeg trillede ud fra parkeringspladsen. Kl. 16.00 nyhederne var netop begyndt og der blev fortalt om en virksomhedsejer, der var fundet skudt og dræbt i sit badekar. Selvmord! Skandalen om Nordisk Fjer var netop begyndt at rulle.

Sjovt nok blev DET én af mine næste arbejdspladser.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar