0 In Bolig og hjem

Han sagde for helvede

I går var en god hårdag. Jeg var hos frisøren for første gang i år og for første gang overhovedet i 9 måneder.

Corona lokkerne blev studset. Det tog ikke lang tid. Så for at trække forkælelsen lidt længere, havde jeg bestilt tid til lyse sommerreflekser.

Jeg ville så gerne blive lidt længere.

Det er over et år siden, jeg var hos den her frisør sidst og vi kunne opdatere hinanden på bryllupper, der var aflyst, ferierejser, der ikke blev til noget og bare generelt på livet og hvad vi havde oplevet siden sidst. Jeg var helt tør i halsen af at snakke, da jeg kom hjem.

Men glad …

Det var jeg til gengæld ikke torsdag eftermiddag. Der stod en fremmed mand i min entré og sagde “For helvede”.

Han sagde “for helvede” i mit hus!

Nu skal jeg måske lige gøre en ting klart: INGEN skal træde ind over min dørtærskel og sige for helvede og bringe negativ energi med sig ind.

Ka’ han komme ud!

Og så er jeg sådan set ligeglad med om den her Møbeltransportør ikke kunne få et SAMLET møbel ind af min dør. Det er HAM der er møbelchauffør, ikke mig og dermed HAM der burde være ekspert udi hvordan et dyrt designermøbel (som han i vrede udbrud kaldte “en udstillingsvare”) kan leveres. Jeg har bestilt det bord hjem og jeg har ventet på det i et halvt år. Og jeg skal heller ikke undskylde, at min havedør desværre ikke er bredere end min hoveddør og at han derfor ikke vil vinde noget ved, at bære mit nye spisebord ind den vej.

Så jeg drejede om på hælene og gik ….

Efterlod den sure chauffør i min entre, med sit problem (og troede egentlig han var kørt igen med møblet). Men han bed åbenbart i det sure æble, skruede benene af bordet og fik (under banden og svovlen af sin læredreng) mit nye møbel båret ind i min stue.

Hans surhed smittede af på mig. Pis og lort! Men det skete … Negativ energi smitter værre end Corona. Der burde lukkes ned for det.

Så Kylling? Det bliver sagt! Du skal ikke opføre dig på den måde, når du leverer dyre møbler for et firma, i en varebil med din arbejdsplads’ navn skrevet på siden! Sorry – du skal ikke fucke med HyggeHelle – mit overskud til sure mennesker, der spreder dårlig karma er non-existing.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar