9 In Ferie

En god og en dårlig nyhed

Vi ta’r den dårlige nyhed først:

Flystrejken her i Norge fortsætter og vores fly fra Bergen her over middag, kan vi skyde en hvid pil efter. Det er “Instillet”. Lufthavnene er lukkede og færgeafgangene udsolgte.

Lige nu må vi se i øjnene, at vi er strandet i det her MONSTER store land, hvor det tager en hel dag, at køre i bil fra den ene by til den anden …

Argggg … så sku’ da osse ….

Så den gode nyhed:

1. Der er ingen eksaminer i hverken 10. klasse eller på HF de kommende dage. Alså ingen forsømmelser der.

2. Nikolines chef i Føtex er fuld af forståelse. Ingen problemer der.

3. Jeg skal ikke hjem på arbejde – nej, for mit arbejde det valgte jeg at sige op i sidste måned, hvorefter jeg blev fritstillet. Fritstillet som i: “Du kan holde fri resten af maj!” – altså ingen forsømmelser her heller.

4. Mens vi ikke kan komme ud af landet, så kan Kajs “Roomie” – hvis hjem vi jo til dels også har invaderet i de seneste dage – ikke komme ind i landet og tilbage fra turnusfri … Ellers kunne den her Fjellhytte godt gå hen og blive en anelse crowdy …

Men så kan jeg vist heller ikke kommet i tanke om flere gode nyheder  heroppe fra Kajs fjellhytte denne søndag eftermiddag … 

You Might Also Like

9 Comments

  • Reply
    Andrea
    18. maj 2008 at

    Hvor træls at I er strandet.
    Du har sikkert selv undersøgt det, men hvad med tog til Oslo? Lufthavnen dér er vist ikke lukket endnu – ellers bus til København?

  • Reply
    Helle
    18. maj 2008 at

    Jep. Tog til Oslo er totalt booket op. Lige nu arbejder vi i noget med en udlejningsbil til Haugesund, et indenrigsfly til Oslo og så et fly fra Olso til Kbh …. Olso lufthavn lukker vist først den 20. ifølge medierne heroppe …

  • Reply
    Lene
    18. maj 2008 at

    Og ellers skal I da bare slappe af. Nogen ting kan man bare ikke ændre.

  • Reply
    Sjang
    18. maj 2008 at

    Har I tjekket http://www.masterferries.com? De sejler fra Kristiansand til Hanstholm, og så vidt jeg lige kan se – ja så kan man sagtens komme med der. Det koster 168,- for 2 voksne uden køretøj. Men så kommer udfordringen med at komme fra Hanstholm til Fyens land jo bagefter 🙂

  • Reply
    Helle
    18. maj 2008 at

    Sjang .. Der er meget langt fra Lindås 40 km nord fra Bergen og til Kristianssand .. Lige nu venter vi på svar fra flyselskabet, om vi kan ombooke til Oslo via Haugesund. Hvis det flasker sig, kan vi være hjemme i morgen midnat …

  • Reply
    Helle
    18. maj 2008 at

    Lene – hvor er det sjældent, at man står i en situation man ingen indflydelse har på noget. Normalt har vi hele tiden så meget indflydelse. Her er vi totalt magtesløse … det ta’r tid at acceptere …

  • Reply
    skoge
    18. maj 2008 at

    Helle: du siger bare til og jeg henter jer gerne i det nordjyske !!!!!!
    mvh. Bent

  • Reply
    Sjang
    18. maj 2008 at

    Hæhæ, tjaa, 500+ km… det er nok længere end jeg selv havde lyst til at gå 🙂 Havde ikke lige tænkt på hvor langt oppe Bergen egentlig lå.

  • Reply
    helle
    18. maj 2008 at

    Pas på vi ikke tager dig på ordet, Skoge!

  • Læg en kommentar