0 In MTB

En god søndag på Stige Ø

I går gik turen til Stige Ø. Jeg deltog i et mountainbikearrangement sammen med Dini Tours.

mtb_stige4

Tilslutningen var god. Dini Tours havde 30 udlejningsmountainbikes ude at køre (og hold op, hvor var cyklerne beskidte, da de blev afleveret igen!).

Ved første øjekast virkede terrænet måske lidt kedeligt, ikke mindst for de rutinerede mountainbikere – men da man først kom i gang i området, var der rigtig mange muligheder for at træne teknik på alle niveauer.

Således også mit.

Der var jævne opkørsler, faste opkørsler, snoede opkørsler, meget stejle opkørsler.

Vendte man cyklen, var der ditto nedkørsler.

mtb_stige2

Der var pukkelpister. Slalombaner, Bløde områder. Mudrede, sumpede og grusede underlag.

mtb_stige3

Og så var der smukt – koldt og blæsende – men smukt, med et rigt fugleliv.

Jeg fik kørt det jeg ville og fik også prøvet et par svære steder – selvom jeg lod de andre om de værste styrtløb.

mtb_stige

Dagen sluttede faktisk med et lille MTB O løb – men da havde jeg trukket i det tørre tøj og …. bbrbrbrbbrwwwwww … jeg kunne ikke komme i det svedige cykeltøj igen, så jeg sluttede dagen i Dini Tours telt, med varm kaffe i kruset.

Det var en god dag i et område, jeg godt kunne tænke mig at vende tilbage til på en varm sommerdag.

Kl. var 16 da jeg landede hjemme i sofaen – naturlig træt efter en godt dag i naturen.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar