24 In Arbejdslivet

En stinkende overraskelse

Der mødte mig en stor – og meget uventet – ubehagelig overraskelse på mit nye job.

Der ryges på kontoret!

Jeg var ved at tabe både næse og mund, da jeg mødte første dag og så kollegaen kvase skod nr. 4 i det stinkende askebæger mellem vores fladskærme.

Det har jeg ikke oplevet siden slutningen af 80'erne!

You Might Also Like

24 Comments

  • Reply
    Trine-pigen
    3. april 2007 at

    Adr… Der ryges også oppe hos os – men heldigvis kun ude på lageret… Tilgengæld skal man også gennem en røgsky når man endelig vover sig derud!

  • Reply
    helle
    3. april 2007 at

    Tænk – det troede jeg virkelig var helt passé i vore dage.
    For mig er det at tænde en cigaret et sted, hvor folk arbejder lige så utænkeligt og tabubelagt, som at gøre det midt under en middag, hvor folk sidder og spiser.

  • Reply
    helle
    3. april 2007 at

    Og jeg er altså ikke-ryger, skulle jeg måske lige tilføje.

  • Reply
    Trine-pigen
    3. april 2007 at

    Jeg er også ikke-ryger…. Men jeg er opvokset med to forældre der ryger… Normalt har jeg ikke noget imod folk ryger, de skal bare ikke kæde ryge så hele lokalet bliver tilrøget og de skal slet ikke ryge mens jeg spiser…

  • Reply
    helle
    3. april 2007 at

    Jeg HAR noget imod rygning. Det stinker og giver mig hovedpine.
    Her i vores hus har vi totalt rygeforbud, med “ikke-ryger” skilt på døren og det hele. Det er mange år siden, der er nogen rygere der har generet mig – for jeg synes trenden er, at rygere generelt tager enormt meget hensyn.
    Dog synes jeg den med rygeforbud på værtshuse er helt ude i hampen. Os der ikke gider røg, gør ikke på værtshus.

  • Reply
    Lizelotte
    3. april 2007 at

    Klamt … det ville være nok til at få mig til at undlade at tage et job – hvis jeg skulle sidde i røg og damp…. jeg HADER røg, der må ikke ryges i vores hus…

  • Reply
    Moster Tulle
    3. april 2007 at

    Øv, det var da den mest elendige “overraskelse” – jeg ville slet, slet ikke kunne arbejde sådan et sted….på den anden side er det også svært at brokke sig over det anden dag på arbejde! Håber, du finder en løsning

  • Reply
    Susan
    3. april 2007 at

    Jeg troede ogsaa at der var indfoert ryge-omraader eller totalt rygeforbud alle steder, det er jo ikke lige noget man taenker over at spoerge om til en jobsamtale.
    Jeg haaber du finder en loesning.

  • Reply
    Tina - omme i London
    4. april 2007 at

    Joesses hvor klamt! Det kunne jeg ikke staa model til igen. Jeg delte kontor med en kaederyger for en 14-15 aar siden. Han roeg 120 cigaretter om dagen! Jeg kender faktisk ingen der maa ryge paa arbejde, eller for den sags skyld der lader folk ryge inde.

  • Reply
    helle
    4. april 2007 at

    Lizelotte – tænk, det faldt mig slet ikke ind at spørge ved samtalen, om arbejdspladsen var røgfri – som sagt. Den slags har været selvfølgelig for mig, siden 1980’erne. Måske har jeg bare være heldig?

  • Reply
    helle
    4. april 2007 at

    Moster Tulle – nej, man kommenterer ikke lige den slags dag 2 …
    så …
    Susan – løsningen, den må lige vente lidt.
    Foreløbigt har jeg åbnet vinduet!

  • Reply
    helle
    4. april 2007 at

    Tina – i 1988/1989 delte jeg også kontor med en kæderyger. Hun havde en smøg i flaben og én i liggende og ose i askebægeren på EN gang.
    Jeg var naiv nok til at bede hende lade være …
    Hun blev sjernetosset, og sagde at så måtte vi gå ned til Chefen og så måtte han vælge hvem af os der skulle være der – for hun kunne ikke arbejde, hvis hun ikke røg.
    Det synes jeg så lige var lidt voldsomt – måske fordi jeg var ung og ret sikker på, Chefen ville vælge den her gamle, erfarne kæderyger, hvis det kom dertil
    🙁

  • Reply
    Krebsinden
    4. april 2007 at

    Aih, hvor surt. Der må heller ikke ryges i vores hjem.
    Selvfølgelig skal der være plads til både ryger og ikke-ryger, men på den der måde er du jo tvungen passiv-ryger 🙁 Håber du finder en løsning og heldigvis er vejret ok. pt selvom det nok kan være halvkoldt, hvis man skal sidde med vindue åbent en hel dag.

  • Reply
    helle
    4. april 2007 at

    Jeg skal nok finde en løsning!
    Jeg ER sådan en, der finder løsninger 🙂

  • Reply
    Anette
    4. april 2007 at

    På min arbejdsplads har vi helt rygeforbud, dvs. folk må ud i sol, regn, blæst og sne hvis de vil ryge.
    Inden vi fik rygeforbud havde vi rygestationer – easysmoke system tror jeg, at de hedder.
    Det kan du jo foreslå på dit arbejde 🙂

  • Reply
    helle
    4. april 2007 at

    Jeg har mine lumske planer. Men nu skal jeg lige finde mig til rette først – man laver jo ikke revolutioner dag 3 i et nyt job
    😉

  • Reply
    Helle??¿?
    4. april 2007 at

    Nu kommer der jo snart rygeforbud i alle offentlige rum/og på alle arbejdspladser, så mon ikke problemet løser sig af sig selv?
    Og i mit hus er der nu ikke rygeforbud, folk må gerne ryge her, hvis de vil, men så snart de er ude, render jeg rundt med skåle med eddike for at suge røgen væk.
    Men jeg er også selv eks-ryger, og måske derfor lidt mere “large” overfor de stakkels rygere? :o)

  • Reply
    Fr. Møller
    5. april 2007 at

    Ja, det er faktisk, hvad lovgivningen lægger op til. Det er bl.a. derfor, man vil indføre det totalt tåbelige rygeforbud på værtshuse – de bliver opfattet som nogle fås arbejdsplads fremfor mange fleres møde- og afslapningssted.
    Jeg ryger, men hvis jeg skulle dele skrivebord med en ikke-ryger, ville jeg selvfølgelig undlade at ryge dér. Andet kunne da lige mangle. Til gengæld synes jeg absolut ikke, politikerne skal blande sig i, om to glade rygere deler skrivebord, og ingen af dem har noget problem med røgen.
    Den der med at brokke sig over en gang imellem at være nødt til at passere et område, hvor der ryges, synes jeg helt enkelt er for langt ude. I kommer til at lugte lige så meget af at gå en tur på et hovedstrøg i myldretiden – vi er bare ved at have en kultur, der har vedtaget, at tobaksrøg stinker fælere end gylle, mens bilos og friture åbenbart dufter af roser…

  • Reply
    MrsBaloui
    5. april 2007 at

    Adr! Hos os ryges der i køkkenet og på værkstedet. Det holdes hårdt i hævd selvom firmaets eneste 2 rygere er ejerne selv 😉

  • Reply
    helle
    6. april 2007 at

    Jeg spurgte mig forsigtig for, i et fortroligt øjeblik med en af kollegerne – der findes 4 rygere i produktionen og 2 på kontoret. Dvs. sådan ca. 25% af de ansatte er rygere …

  • Reply
    Fr. Møller
    6. april 2007 at

    Der må kunne findes en løsning, alle parter kan leve med. Et af de steder, jeg har arbejdet, skulle jeg dele kontor med tre andre, hvor den ene var berygtet for at være fanatisk ikke-ryger – de to andre var sådan almindeligt tolerante.
    Men selvfølgelig var jeg da helt med på, at det kontor, hvor vi alle fire tilbragte størstedelen af vores arbejdstid, var røgfrit. Og “fanatikeren”, som for øvrigt viste sig at være et rigtig dejligt menneske, var lige så indforstået med, at der blev røget andre steder, hvor hun ikke var tvunget til at opholde sig.
    Og så var hun i øvrigt ikke mere fanatisk, end at hun sommetider gik med, når jeg skulle ud og have en smøg, fordi vi alt andet lige snakkede utrolig godt sammen :-).
    Hun havde bare fået det kedelige rygte, fordi hun havde mødt for mange rygere, der ikke var villige til at give sig en tomme. Og mon ikke det generelt er det største problem?

  • Reply
    DF
    19. maj 2007 at

    Jo, beklageligt – men ikke-rygere skulle måske efterhånden i vore dage adspørge om der ryges på den ansøgte arbejdsplads. Og så står det jo enhver frit for at undlade at tage jobbet.
    En anden ting jeg tænker på er alkoholikere og de voldelige af slagsen, samt de der får et rus-vanvid.
    Vi hører så meget om at rygning slår andre ihjel – næste skridt skulle så være disse sidstnævnte mennesker – de slår sg’ også andre ihjel – og p grund af deres vanvids drikkeri).
    Så måske vi skulle til også at forbyde alkohol i samfundet. Det koster tillige utrolige summer at behandle disse.
    Så er der automobilisterne … DER skuer jeg en utrolig dobbelt moral når det gælder holdningen til rygning: De fleste er forargede over offentlig rygning.
    Forståeligt og acceptabelt, men mange bilister brænder unødige mængder brændstof af – eksempelvis de slugende firehjulstrækkere – det skal vi andre indånde – og det er sg’ også sundhedsskadeligt og luftvejs-sygdoms-fremkaldende, samt de der kører ned til bageren (eller andre handlende) omkring 300 til 500 meter for at handle småt ind.
    Argumentationen er ofte hørt at det jo er nødvendigt at have et køretøj i vore dage – gu er det ej – det er stadig en behagelig luksus. Det er kun et fåtal der virkeligt har brug for et køretøj – andre kan tage offentlige transportmidler – men det er sikkert mere behageligt at sidde mageligt i sin auto i kø på vej til arbejdet med kaffen i den ene hånd, forargelsen over at se nogle der ryger i deres egen vogn og så undgå at tænke over hvor meget deres egen auto pumper ud af giftstoffer og uforbrændt brændstof når den nærmest skal rulle i tomgang.
    Jeg kan ikke undgå at tænke på hvor mange kartoner “cigaretter” den enkelte bil brænder af i løbet af en dag !
    Det skal vi ALLLE indånde !!!
    Længe leve dobbeltmoralen.
    Vi er et land af formyndere … også på andres vegne.
    Dette er ikke en til dig, men jeg synes at folk skal tænke over hvad de selv bedriver før de negativt kritiserer og nedgører andre på områder hvor de sikkert selv er lige så “kriminelle” uden tanke på deres egen brøde.
    Såmænd en strøtanke og en holdning – og den er ikke ydmyg.
    Jeg er rigtigt godt træt af hysteriske ikke-rygere. Jeg kan helt fint tage mere end almindeligt hensyn til andre når jeg ryger – men de fleste trives i dobbeltmoralen, for de er på andre områder hensynsløse og ødelæggende, men tænker bare ikke over det.
    Helt fint at have en holdning til rygning / ikke-rygning, men lad være med at blive forarget over at der kan ryges på en arbejdsplads. Du kan lade være med at tage jobbet.
    Mvh …

  • Reply
    Helle
    21. maj 2007 at

    Ja, tænk. Det faldt mig slet ikke ind at spørge til jobsamtalen …

  • Reply
    DF
    21. maj 2007 at

    Hej Helle …
    Jeg kan egentlig godt forstå både din undren og din lettere afsky.
    Og jeg kan godt forstå at det måske ikke er noget man umiddelbart tænker over at skulle spørge om.
    Men med tanke på det formynderi der hersker i vores land, er det på den anden side heller ikke den store forundring der breder sig i mig hvis jeg tænker på at virksomheder efterhånden enten per moralsk pres eller per lovgivning – er nødt til at fastlægge en politik.
    … Og sjovt nok, så kan en egentlig politik for hvad der er tilladt i en virksomhed jo faktisk også indeholde en politik pro rygning, samtidig med andre der har politik contra rygning.
    En usædvanlig opdagelse du var ude for, men på et kommende tidspunkt vil det jo være en saga blot, for så har lovgivningen jo snart påtaget sig ansvaret for hvordan en virksomhed skal drives.
    Gad vide hvordan lovgivningen så påtager sig ansvaret for alle de mennesker der formodentlig bliver fyret når de tages i at ryge.
    MIn forargelse går da heller ikke på dig (selv om du nok kan antages i mine øjne at have en gennemsnitlig holdning til rygning – dog virker den ikke hysterisk *S*) … næh, den går mere på at vi på et snarligt tidspunkt fratages vores dybest set personlige frihed til at dække de behov den enkelte har lyst til.
    Jeg har fuld forståelse for at der skal sættes ind overfor skadefølger hvor det er den enkeltes behov der skader andre.
    Men hvor det er muligt (i mine øjne), kan der opnås enighed på det enkelte sted skal lovgivningen ikke bryde ind.
    Jeg tager med andre ord afstand fra situationer, love eller personer der mener at have ret til at bestemme præcis hvor og hvornår JEG skal kunne dække de behov JEG har lyst til (for jeg mener nok selv at kunne finde hensynet frem):
    Forestil dig (i yderste konsekvens) at lovgivningen begynder at bestemme hvornår den enkelte skal sove, spise eller forette nødtørft.
    Så ved jeg godt at det er helt basale behov, men et eller andet sted må grænsen gå.
    Jeg er endnu ikke, men er tæt på at være protestryger. Denne holdning startede nok en gang da der var et par politikere der udbredte sig offentligt om at det skulle være forbudt at ryge bag rattet i gene bil. ET ord falder mig ind: Idioti !
    Hvis de finder på at vi ikke må ryge i eget hjem – så finder jeg en anden boplads i et andet land.
    Jeg kan fortælle dig per erfaring, at det nok kan være en god ide at adspørge eller finde ud af den enkelte virksomheds holdning til visse ting.
    Eksempelvis har jeg et hovederhverv (samtidig med at jeg har en lille produktion af luksusprodukter – og jeg ryger af hjertens lyst i mine egne lokaler *GH* – hygiejnen ER dog helt i top *S*) – hvor jeg meget skarpt finder ud af virksomhedens holdning til køre- og hviletidsregler.
    Qua din situation, står jeg faktisk af hvis eller når jeg finder ud af om virksomheden ikke overholder lovgivningen.
    Mit ansvar er nemlig at min erhvervs udøvelse (og derved et jobbehov for at kunne være inden for dette erhverv) … IKKE fører til andre menneskers død eller invaliditet.
    Så faktisk skulle vi lære at udvide vores grænser for om vi kan acceptere den politik en virksomhed udøver, hvor udsædvanlig den end måtte være.
    Igen nogle strøtanker … jeg var egentlig inde på din blog for at læse om noget helt andet – men faldt over din velskrevne og alligevel humoristiske “forargelse”.
    Mange hilsener …
    DF

  • Læg en kommentar