2 In MTB

En succesweekend på min MTB

Så er jeg landet hjemme på sofaen, efter en weekend med 145 kilometers ”Hærvejstur” på mountainbiken. Turen gik fra Århus til Silkeborg (lørdag) og fra Silkeborg til Jelling (søndag).

Det gik hamrende godt! En succesoplevelse på min mountainbike.

himmelbjerget

Vi var 50 klubkammerater på tur og vi kørte opdelt i 5 grupper, så jeg kørte med ligestillede og det var rigtig rart.

Da vi ankom til Silkeborg Vandrerhjem lørdag eftermiddag var jeg træt, men ikke smadret. Denne gang havde jeg ikke fornemmelsen af, at have fået BØLLEBANK under turen, som de første 2½ gang jeg deltog.

Jeg havde overskud til at hygge med de andre, både eftermiddag og aftenen. At spise hele aftensmåltidet (uden at behøve, at gå i seng efter forretten!). Jeg følte mig hverken SYG eller TÆSKET eller TUDEFÆRDIG af udmattelse – bare behagelig træt, efter en god lang cykeltur og masser af frisk luft.

Hvor er det dejligt, at klubben er gået over til at differentiere den tur, så alle kan være med!  Ren fornøjelse.

Ude på ruten oplevede jeg igen det, jeg har set før hos mig selv:

Jo mere TRÆT jeg bliver, jo mere MODIG bliver jeg på min cykel. Når jeg er træt, tør jeg pludselig nedkørsler, jeg ikke ville turde, hvis jeg var ved mine fulde fem. Det er som om, at jo mere træt jeg bliver på cyklen, des mindre ORKER jeg at stå af og gå, og så tager jeg nogle chancer, jeg ellers ikke ville tage.

”Med andre ord”, konkluderede Nikoline da hun hentede os i Jelling, ”Det er i dit hoved, det foregår”. Og det har hun jo nok ret i.

Det var koldt denne weekend, men når vi holdt benene i gang, gik det. Søndag begyndte det sågar at sne, da vi nærmede os slutstedet i Jelling. Uff, hvor jeg frøs.

Det er dejligt at være vel hjemme. Kaj er ved at vaske min cykel (den skat!).

Om lidt ringer vi efter en pizza. Og så står den afslapning resten af aftenen.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    skoge
    7. april 2013 at

    Godt kørt !

    Og velbekomme 🙂

  • Reply
    Malin
    1. juni 2015 at

    Hej Helle, Faldt over din blog og kan se, du også kører MTB 🙂 Jeg startede først sidste sommer så jeg er stadig nybegynder og stadig nervøs for vilde nedkørsler og våde rødder. Vi har faktisk overvejet at cykle Hærvejen fra Aalborg og ned – cyklede I på selve cykelruten eller på gangruten? Jeg kan forestille mig, at gangruten er sjovere at cykle da den hovedsagelig går igennem skov og terræn, men er lidt usikker på om man må? Jeg snuser videre rundt på din blog da jeg kan se, der er en masse hyggelig læsning 🙂

  • Leave a Reply

    Read more:
    Nu vender han kajakken

    På årets første lørdag, var jeg på besøg da Kaj og hans kajakklub trænede i svømmehallen. Når man roer kajak, risikerer man nemlig - lige som når man cykler -...

    Close