0 In Alkohol og alkoholfri

En tryg og tidlig lørdag morgen

Her lørdag morgen er jeg tidligt oppe.

Emilie kom hjem fra jobbet som julefrokost-servetrice kl. 3 i nat (så for syv sytten – DA røg min unge datters illusioner om, hvordan de voksne håndterer alkohol!). Kl. 7 her til morgen skulle hun møde på job hos bageren. Hun var så trææææt, så trææææt at man skulle tro det var hende, der havde tømmermænd.  Jeg havde lovet at køre taxa.

På vej hjem lagde jeg vejen forbi bageren og købte morgenbrød. Jeg så også lidt på en morgenavis, men valgte ikke at købe nogen.

Apropos morgenaviser: Man ved, at man lever i et trygt og godt samfund uden nød, elendighed og krig, når de STORE overskrifter på lørdagens formiddagsaviser er:

1. At Rene Dif græd af glæde, da han vandt All Stars i aftes og
2. “Sådan kommer du igennem julen uden at tage på”!

Nu kan jeg lige nå at spise mine varme morgen-müsli boller og drikke en kande kaffe, inden jeg skal ud til Dorthe i Topform og have sparket lørdagen i gang med en spinningtime.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Telepati

Jeg cyklede direkte på posthuset, efter arbejde i dag. Jeg havde 24 breve, der skulle sendes - invitationer til en fætter-kusinefest, som jeg er med til at arrangere. Jeg rakte...

Close