5 In Ham og så mig

En uopdragen vært

I mange familier er det sådan, at når der grilles, så er det farmand, der står i ”køkkenet” – i hvert fald når det gælder tilberedningen af kødet.

Sådan var det ikke i vores ægteskab før vi fik Webergrill.

Men efter Weberen er kommet ind i vores ægteskab, er det med at grille blevet en avanceret kunst, som der kan skrives tykke bøger om. Husmoderen her er i hvert fald stået af – så nu står farmand for kødet når der grilles – også hjemme hos os. Og det er heller ikke så ringe.

I aftes havde vi gæster. Som sagt: Jeg sørgede for tilbehøret og Kaj stod for oksestegen.

Den blev rigtig god!

Jeg synes måske bare ikke der var så meget af det, så jeg foreslog (diskret) Kaj, om ikke vi skulle lune roastbeefen fra i går. Der var en fin klump kød, som ville smage godt til tilbehøret.

”Der er kød nok!”, bestemte Kaj ud over middagsbordet.
”Mon ikke godt vi kan spise et stykke kød til?”, forsøgte jeg.
”Nej! De kan ikke spise mere!”, fastslog Kaj (uden at spørge gæsterne – som nu sendte det halvtomme kødfad forbi – nej tak, der var ikke nogen der kunne spise mere …

Gæsterne må undskylde den uopdragne vært. Det må være en fejl i hans opdragelse! Det er med andre ord alligevel gæsternes egen skyld!!

Det var nemlig hans mor og far …  🙂

Nå – efter det halvtomme kødfad kom Mor Helles jordbærtærte fra Weberen på bordet – den havde vi heldigvis plads til – så da den var væk, gik vi såmænd alligevel ”revnefærdige” fra bordet alle sammen.

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Deborah
    1. juli 2007 at

    Ha, ja så var de da selv ude om det 😉 Det lyder rigig godt – Uhm Jordbærtærte!!

  • Reply
    Laila
    2. juli 2007 at

    Hej Helle..
    Har forsøgt at forklare det med billederne.. Håber du kan forstå det!?

  • Reply
    Hanne
    2. juli 2007 at

    Jordbærtærte fra weberen? Kan man også bage i sådan et dyr??? Kunne være man skulle ønske sig sådan en.. Lyder i hvert fald lækkert – du må godt lige smide en opskrift på grillet jordbærtærte!

  • Reply
    Helle
    2. juli 2007 at

    Mine “opskrifter” er altid sådan lidt “hvad køleskabet indeholder”. Denne gang var det noget med Jordbær, æg-mel-sukker (ikke noget fedtstof) – whisky og mandler …

  • Reply
    Hanne
    2. juli 2007 at

    mmm whiskey og jordbær lyder lækkert!!!

  • Læg en kommentar