5 In Foreningsarbejde

Eneste fremmødte medlem …

I aften har jeg været til generalforsamling i min lille gymnastikforening og jeg var …

… hold nu godt fast:

Det eneste medlem der mødte op ud over bestyrelsen selv!

Mellem os sagt, fremmødet (eller manglen på samme) overraskede mig nu noget.

Til gengæld blev jeg modtaget hjerteligt og det var dælme nogle gode boller. Og da det er en god lille gymnastikforening, med et godt koncept som har været godt for mig og min ryg, sagde jeg selvfølgelig ja-tak til at blive valgt ind i bestyrelsen.  🙂

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Kire S Dam
    7. februar 2008 at

    De to medlemmer i Ny Alliance kender godt fornemmelsen af “manglende fremmøde”
    Ja, du kan nå at komme ind i mange bestyrelser, men gemalen er udenlands!

  • Reply
    AsgerF
    7. februar 2008 at

    Tænk sig, jeg har prøvet nøjagtig det samme, dog med et andet udkomme.
    Det var til generalforsamling i Dansk Cyklistforbund Lokalafdeling Sønderborg, nu for nogle år siden, hvor det for første gang omsider var lykkedes mig at kunne komme.
    Fra indkaldelsen vidste jeg at der skulle vælges nye bestyrelsesmedlemmer, det havde jeg ikke lige lyst til, men dog indstillet mig på at acceptere hvis jeg ikke kunne undslå mig.
    Og da jeg på slaget otte trådte ind i det MEGET lille lokale, kunne jeg se at der kun var fremmødt en ufuldtallig bestyrelse og så mig, og jeg vidste i samme splitsekund hvad klokken var slået (og var selvfølgelig for sløv og fantasiløs til at fremmane et “Hov, jeg er vist gået forkert, undskyld”).
    Start med beretning, regnskab osv., tiden skred ubønhørligt fremad mod valget, men så tænk sig: Reddet af klokken! – på sin tragiske vis, for lige før bestyrelsesvalget, så blev lokalafdelingen nedlagt på grund af manglende aktivitet og tilslutning de senere år.

  • Reply
    helle
    8. februar 2008 at

    Hi-hi … Sikke en historie Asger. Jeg håber ikke min lille gymnastikforening med 50 medlemmer bliver lukket 🙂

  • Reply
    helle
    8. februar 2008 at

    Skægt, Kire – Den der: “Det kan du jo også lige så godt, når Kaj ikke er hjemme” har jeg hørt 3-4 gange alene på de seneste 14 dage.
    Det har nu intet at gøre med, hvor Kaj befinder sig. Jeg ville sagtens kunne engagere mig i lige det jeg har lyst til, selvom han var hjemme – og blive ved med det, når han er hjemme igen. 🙂
    Han har heldigvis aldrig forlangt, jeg skulle sidde på skødet af ham hele tiden – så havde jeg sikkert heller ikke holdt ham ud i 25 år. 😉

  • Reply
    Kire S Dam
    9. februar 2008 at

    Det gamle udtryk, at når katten er ude, spiller musene på bordet, gælder ikke for dig. Det er kun de undertrykte mus. Jeg er overbevist om, at du godt kan sige fra og til, og at du kun melder dig, hvis du brænder for sagen.
    Giver man hinanden frihed til også at leve hver sit liv, så holder parforholdet, for så bliver det beriget af nye impulser udefra. Så cykler det derudad!

  • Læg en kommentar