0 In Foreningsarbejde

Er jeg “cykelrytter”?

Som tiden dog går.

Tænk at det er 4 år siden, jeg stak benene på nakken og flygtede ud af DCU Motion, efter en tåkrøllende mandag aften, hvor voksne mænd sad og kastede mudder i hovedet på hinanden, som små børn i en sandkasse.

Og tænkt at det snart et 3 år siden, jeg var en lille smule involveret i et tankevækkende analyseprojekt, som handlede om at få flere motionister ind i Danmarks Cykle Union.

Hvordan det er gået, har jeg aldrig hørt.

Men der arbejdes på sagen endnu, kan jeg forstå, for i søndags deltog jeg i et Ambassadørmøde om præcis samme emne.

Dagsordnen for mødet var:

  • Hvordan får vi flere cykelmotionister til at melde sig ind i DCU (eller rettere, i en klub, der er medlem af DCU)?
  • Hvordan skaber vi “VI kultur” i DCU (Vi =  elitecykelryttere og motionister), for “vi er jo alle sammen cykelryttere” (som de sagde)?

“Lad være med, at fortælle os, at vi ikke gør det godt nok – det ved vi godt! Fortæl os hvad vi skal gøre, for at gøre det bedre“, sagde de.

Det forsøgte vi så at gøre. At vaske tavlen ren og prøve at komme med noget input, de kunne bruge. Vi gjorde vores bedste.

I mellemtiden er der lige noget, jeg skal have tænkt lidt over:

Er jeg “cykelrytter”?

Er jeg??

Er de 60 piger, der var med Baghjulet til begynder Kvinde MTB i lørdags (og som bliver DCU medlemmer, hvis de melder sig ind i Baghjulet) – er de “cykelryttere”?

Er de 40 dagholdere, jeg kørte med i onsdags “cykelryttere”?

Jeg føler mig ikke som “cykelrytter” og jeg synes ikke alle mine venner fra Baghjulet ligner “cykelryttere” eller opfører sig som “cykelryttere” (heldigvis!) …..

En rytter er bare én der rider … på en hest. Og hvis man rider på en cykel, er man cykelrytter …

Jeg har bare et andet billede …

Så jeg funderer endnu.

Funderer og funderer.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Ækelt mareridt

I går skrev jeg i en statusopdatering på Facebook, at jeg hadede Anders Bering Breivik og at jeg fik kvalme hver gang jeg (af vanvare) kom til at zappe forbi...

Close