1 In Cykeltøj

Extreme stram

Mine Extreme vintercykelbukser har deres egen historien.

I 2004, kort tid efter, at Baghjulet havde afviklet det først Melfar 24 Hour Cycling Challenge, opdagede jeg, at et kommercielt cykelsite have taget og brugt et af Gerts billeder fra vores løb, i designet på deres hjemmeside. Jeg spurgte Gert om han havde set det. Det havde han ikke.

Gert er amatørfotograf og en flink fyr. Han lægger rigtig mange cykelbilleder tilgængelig for os alle sammen og hvis nogle af  ”modellerne” snupper et souvenir af dem selv fra et eller andet løb, til deres private cykelscrapbog, så plejer han at se igennem fingre med det. Men at kommercielle medier benytter hans billeder, uden så meget som at spørge, det er straks en anden sag. Så Gert kontaktede cykelsitet og sagde, at han da var glad for, at de kunne li’ hans billede … men alligevel.

Webmaster der, vidste godt, at den her var lige på grænsen, så han tilbød straks Gert en kompensation (betaling) for billedet. Kunne Gert eventuelt bruge et sæt Extreme vintercykeltøj, jakke og bux? Og det kunne Gert, men tilføjede, at så skulle have et sæt til Helle også, for det var hende der havde genkendt hans billede.

”Top”, sagde webmaster og kort tid efter lå der en postpakke til Gert og jeg med hver et sæt Extreme vintercykeltøj.

Jeg blev især glad for bukserne, som afløste min (i øvrigt også for stramme) Giorgiana vinterbux (str. L) og med årene er Extreme bukserne blevet godt slidt og forvaskede.

Men hvad værre er …

Jeg er blevet 5 kg tykkere siden jeg fik bukserne i 2004!

Generelt er det træls, med alt det tøj man skal have på når man cykler om vinteren. Jeg føler mig tung og stram og hæmmet i vintercykeltøj. Og i onsdags – min første tur på racercyklen i vintercykelbukser – fik jeg noget der nærmede sig en aha-oplevelse.

Nu er der selvfølgelig en vis elasticitet i cykeltøj, men der er en grænse.

Mine vinterbukser er blevet så meget for små, at jeg praktisk taget ikke kan bøje benene i dem mere!! Jeg sidder med fornemmelse af, at være tung og stram og hæmmet. Jeg kan ikke ”træde en mølle”.

Jeg føler modstand og får brændende smerter i mine knæ!

Fra forsiden af anklen, op over knæet og op til midt på låret, har jeg fornemmelsen af, at have en stram ”sele” af stof, som giver modstand, hver gang jeg bøjer benene for at træde. Det kan da ikke være tilfældigt at den følelse kommer, når jeg trækker i vintertøjet?

I går valgte jeg at cykle i mine sommer knickers og jeg havde ingen problemer.

Nu har jeg valget mellem at tabe 5 kg eller at købe et par nye vintercykelbukser.

Gæt selv, hvad der er lettest!

Foreløbigt har jeg fået lov at låne Kajs Giorgiana (XXXL).

Raceren er sat i stald. Nu cykler jeg på mountainbike. I dag har jeg godt af en hviledag, men jeg ville ønske jeg kunne nå en tur med Irene på tirsdag.

Men der er Urnenedsættelse … (Læs: Vi får svigermor retur i en vase!!) – og det har jeg det altså ikke specielt godt med, men det er en helt anden historie.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Asger
    20. oktober 2009 at

    Det er nu også irriterende når lange cykelbukser er for stramme om benene, sådan er mine varmeste også. De føles perfekte uden cykel, men er klaustrofobiske med.

    Nu bruger jeg bare nogle tynde lange yderst, og så cykelshorts indenunder, som har en ekstra stof-firkant på, der lige dækker knæenes forside.

    Bevægeligheden er rigtig god, men der skal nok være et “kommercielt produkt”, såsom nye vintercykelbukser, der når op på højde med dem.

  • Skriv et svar

    Read more:
    Bind 2

    "De kvinder, der var om bord, følte, at deres privilegium som "pæne kvinder" var at holde Marie ude. Men hun havde ikke givet dem en chance, hun havde fjernet sig...

    Close