0 In Familie

Føds’dag i Århus

Det blev sent, inden jeg var hjemme i aftes, efter at have fejret Emilies 20 års fødselsdag i Århus.

Først frokost i fødselarens nye lejlighed. Så en tur på sightseeing i Den gamle by i Århus. Det er præcis 19 år siden, jeg var der sidst, for dengang skubbede jeg Emilie rundt i barnevogn, på de toppede brosten. I går kunne hun heldigvis gå selv.

Om aftenen gik vi ud at spise, efter at Svigerdrengen og Nikoline havde ledt os på en nervepirrende køretur ind gennem Århus’ tætteste eftermiddagstraffik. (Undskyld vores kørsel – vi er fra landet!). Det var føds’dagsbarnets ønske, at få en god bøf på en restaurant. Hun var dronningen i går.

Bøffen blev græsk og da vi havde spist den, sluttede vi med dessert og kaffe hjemme i lejligheden i Viby, inden Nikoline styrede Citroënen hjem til Middelfart igen.

Jeg er tidligt oppe i dag. Har en aftale med en journalist, som vil lave en artikel med Baghjulets næstformand. Den skal handle om “hvordan man holder sig på cyklen” (Hvad pokker mener han med det ?! Et det en hentydning til alle mine brækkede kraveben??)

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Aktiv lørdag

Det har været en aktiv lørdag eftermiddag. Jeg er gået til og fra oprydning, min lejede Zaptor film (Mænd der hader kvinder - så fik den set), min store freelance-opgave...

Close