0 In Mallorca

Første dag på cyklerne på Mallorca

Så er vi kommet godt i gang på cyklerne her på Mallorca. Jeg lagde ellers ud i morges med at bestille et par Top Carbon Racing Bikes. Jow, jow – nu skulle det prøves om sådan en par cykler kunne gøre noget for os, som benene ikke kunne. Men da Kaj og jeg kom frem i køen, var alle carbon cykler udlejet hos Max Hürtzeler, og vi måtte ”nøjes” med et ”Top Racing bike Type 1”.

Det er min I ser Martin i fuld gang med at justere her. Det er styret, der skal stilles lidt på, af hensyn til min skulder.

Og den mærkede jeg – gudskelov – ikke noget til i dag, da jeg kørte mine første 65 km her på Mallorca sammen med Dini Tours gr. A.

Jo! I læste rigtigt. Gruppe A!!!

Vi blev nemlig bedt om at foretage et OPTIMISTISK gruppevalg den første dag, hvor det handlede om, at komme ud og mærke benene og cyklerne og bakkerne og bare komme i gang.

Og dem jeg cyklede sammen med i dag kunne næsten ikke få nok. Efter frokosten på torvet i Pollenca (hvor alle grupper mødtes), gik det for fulde gardiner med over 30 km i timen i et rulleskift og pludselig holdt vi ved foden af Formentor og skulle til at køre opad mod udkigsposten.

Ellers tak! DET blev uden mig.

Her gik grænsen for min optimisme – jeg vred cyklen ud af feltet, råbte til Kaj, at jeg cyklede hjem til hotellet og her var jeg så heldig, at guiden Ole drejede fra og sagde, at så fulgte han mig hjem.

For nok har jeg været i Alcudia 4 gange nu, men så let er det altså heller ikke at finde hjem.

Ole og jeg havde en hyggelig tur hjem og nåede hotellet i god tid før Poolbaren lukkede, så vi nåede en drink sammen med de andre grupper ved pølen, før det turen gik op i bad.

Om lidt er der middag og i morgen venter endnu en cykeltur her på Mallorca.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
På vej’n igen

"Jeg er på vej'n igen .... " Så godt som da: På Hærvejen igen. Tilmeldingen til weekenturen blev sendt i dag. Fra nu af skal jeg godt nok huske, at...

Close