2 In Lyd og musik

Færdig som festsanger

I aftes blev jeg mindet om, hvorfor det er jeg ikke gider bruge krudt på at skrive lejlighedssange – det vil sige, hvorfor jeg kun gør det, hvis der er tale om en virkelig vennetjeneste.

Det er fordi: Man kan bruge nok så meget energi på, at sammensætte ord der rimer, passer med versefødderne og stadigvæk giver mening – og så kan ens arbejde alligevel blive ødelagt, af udefra kommende faktorer, man ikke selv har indflydelse på!!

Som nu i aftes, hvor jeg på bestilling af familien havde lavet (festens i øvrigt eneste) sang til sølvbrudeparret …

… som de unge tjenere (på alder med Nikoline og hendes venner) valgte at bringe ind: DA DESSERTEN VAR SPIST OG TALLERKNERNE BÅRET UD !!!!

Vel at mærke efter, at vi havde rendt i køkkenet flere gange for at spørge, om de havde glemt den?! Hvortil de unge mennesker svarede, at de “havde styr på det”.

Sådan en hyldest falder sgu lidt til jorden, når ritualet ligesom er ved at være gennemført!

Mel.: Min Amanda var fra Kerteminde – sidste vers:

Kan man lissom Jørgen og så Hanne,
nu i hele femogtyve år
holde ud at være pot & pande,
så forstår I sikkert nok hvorfor
det nu sømmer sig at vi skal hylde,
vores pæne sølverbrudepar.
/:Glassene på bordet vil vi fylde,
de skal ha’ en skål og et HURRA/:

Og så er der ikke nogen glas at fylde, fordi de unge mennesker er ved at vaske dem op!!!!

Jeg er sgu færdig som festsanger …

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Kire S Dam
    3. oktober 2007 at

    Nej – du er ikke færdig. Men næste gang ovelader du bare ikke til andre, hvornår sangen skal uddeles. Det er et spørgsmål om timing, for og en tale og sang skal fyres af på det rette tidspunkt. Bedre held næste gang!

  • Reply
    Bo
    4. oktober 2007 at

    Fantastisk fortalt!
    Det er sådanne små historier der gør at jeg dagligt læser på din blog.
    Fortsat god torsdag 🙂

  • Læg en kommentar