Fanme noget lort

Selvom der blev hygget om mig i alle ender og kanter i går, og jeg blev så begavet, at det var helt utroligt – så er det nu alligevel rart, at det er blevet den 23. januar.

I dag behøver jeg nemlig ikke tænke på min alder hele dagen!

I går blev jeg dagen igennem mødt sådan her:

”Tillykke! … nåh, tja … det er jo den vej det går”. (Ned ad bakke – hvis du skulle være i tvivl)

”Gør det ondt .. ?” HA-HA-HA (Nervøs latter)

”Der er jo ikke rigtig noget at gøre ved det …” (Tiden du – den sidste faktor det moderne menneske ikke har kontrol over. Kan du mærke panikken brede sig?)

”Og alternativet? Det er jo værre …” (selvom du nu står med det ene ben i graven, er du trods alt ikke helt død endnu)

”Bare vent til du bliver 60 – SÅ er det altså ikke sjovt længere ..” (Trøster det ikke lidt?)

”Men du holder dig jo godt” HA-HA –HA (mere nervøs latter – vi ved begge to det er løgn. )

Læg lige mærke til den … signalværdien. Retorikken, der stinker langt væk af:

DET ER FANME NOGET LORT FOR DIG, DET HER, HELLE!!