Vi spiste på en farlig fin restaurent i aftes, efter en god Stig Rossen koncert. Én af den slags, hvor tjeneren holdt en lille tale om maden, før vi kunne spise (næsten som når man beder bordbøn).
Vi var ellers så HUNDESULTNE, at vi ikke havde tid til at vente …
Jeg fik en fiskesuppe med Aioli, croutoner og emmenthaler. Den var ikke super-varm (hvilket jeg huskede, at gøre opmærksom på!), men den smagte dejligt.
Dernæste en cassoulet med confiteret and og chipolata og bønner, samt rosenkålsblade og syltede rødløg. Jeg kunne ellers godt have spist hele rosenkålet. Husk, man skal have 600 gram grønt om dagen!
Hvad jeg heller ikke vidste var, at en “chipolata” var en lille fed pølse, som smagte væmmeligt sammen med anden og de bagte bønner. Svigerdrengen syntes retten lignede det Emilie og veninden lavede, når de lavede mad à la “tøm køleskabet”.
Så da tjeneren bar min tallerken ud, FØR jeg var færdig med at spise (jeg holdt bare en pause – OK, jeg snakker for meget!), gad jeg ikke protestere.
Desserten var en sprød mandelkage med ingefær, blodappelsingele og sorbet – det smagte dejligt. Og så var vi også mætte!
Uhhh – al den snak om mad. Jeg er sulten efter dagens træningstur med veninden. Køleskabet er tomt. Jeg må hellere se, at komme ud at handle …. jeg er hende, der er smuttet.
4 Kommentarer
Merete
21. december 2011 atDet lyder da godt nok som en kedelig oplevelse – og maden bliver tilsyneladende ikke god og lækker hvis blot man kalder det noget “fint” :-/
Helle
21. december 2011 atNæ … så hellere en go’ gammeldaws karbonade med sovs og kartofler (masser af dem), som vi fik i aften herhjemme 🙂
Merete
21. december 2011 atEnig. Her har den stået på kartoffelmos med kødsovs her til aften… det ved man sgi da hvad er 😀
Kirsten
22. december 2011 atDet lyder som en lidt for sammsat mad – and og bønner og fed pølse, kål og løg. Minder om noget Polsk rusk-om-snusk. Svært at forestille sig at det passer sammen….