0 In Hverdagen

Farvel 2020

Det er årets sidste dag. Corona året 2020 er slut. Et mærkeligt år, som jeg kan forstå rigtig mange mennesker glæder sig til at sige farvel til. Jeg bød året velkomment for 364 dage siden – det første år i et helt nyt årti.

Året startede helt normalt for mig, med arbejde, cykling, spinning, løb, gymnastik og andre almindelig gøremål, som jeg fylder hverdagen ud med.

Men så i marts gik det hele pludselig af lave. Jeg troede ikke mine egne øjne. Coronavirus! Løb for livet. Verden lukkede ned. Vi måtte ikke mødes, vi arbejdede alene, alting blev aflyst, grænserne lukkede, fly blev groundet, folk blev fyret, virksomheder gik konkurs, folk døde.

Man troede ikke sine egne øjne

2020 blev det første år i mere end halvandet årti, hvor jeg ikke kom uden for landets grænser. Det første år i 20 år, hvor jeg ikke deltog i ét eneste motionscykelløb.

Der sænkede sig den mest besynderlige stilhed over alting.

Det var på én gang mærkeligt, men også underligt fredfyldt. Man stod af ræset – og der var ingen der “kørte uden dig”.

Kaj blev hjemsendt med fuld løn i 3 måneder og jeg kan næsten ikke huske, jeg har oplevet min mand så afslappet, balanceret og harmonisk, nogensinde.

I juni slog min hverdag en uventet koldbøtte. Jeg blev behandlet for en forsnævring i en hjertekranspulsåre – et kæmpe chok (hvordan kunne det sket for mig?!), men samtidigt en reminder om, at ingen er lovet noget og at vi er her på lånt tid. Hvis ikke man nød hver dag før, så gør man det efter sådan en oplevelse. Chokket blev hurtigt afløst af en stor taknemmelighed over, at få lov at være her lidt endnu og over at leve i en tidsalder hvor den slags kan behandles og i et land, med så dygtigt et sundhedsvæsen.

Sommeren 2020 gled forbi, med gode oplevelser i to-somhed.

Og med glædelige nyheder!

Sommeren gled over i efteråret. Årets ferierejser var aflyst, feriepengene stod på kontoen – jeg brugte noget af mit overskud på en ny cykel.

Smittetrykket steg igen …. I december begyndte nedlukningen forfra. Vi orkede ikke rigtig mere.

Ja, og så rundede jeg jo lige Corona året 2020 af med et cykelstyrt. Mit 3. cykelstyrt på 20 år …

Det sendte mig i smertehelvede med 4 brækkede ribben og en ordenlig hjernerystelse. I 11 dage var jeg praktisk taget ikke ude ude af min elevationsseng.

Men jeg stod det igennem! Og takket være min familie, fik jeg jeg en god jul (trods alt).

Efter jul begyndte det langsomt at vende. Der var bedring på vej. På årets sidste dag, kan jeg STÅ ved mit hævesænkebord og skrive årets sidste blogindlæg … igen med stor taknemmelighed over, at jeg ER her og at min førlighed er på vej tilbage.

Om lidt vil jeg gå en lang tur – for gå er det, jeg kan. I aften tager jeg mit pæne tøj på og tilbringer nytårsaften i en lille sluttet flok. Søren Brostrøm siger vi skal gå tidligt i seng i aften. Som den lovlydige samfundsborger jeg er, vil jeg prøve at efterkomme det gode råd.

Tak for de 54.992 besøg I har aflagt på Helleshyggeblog i 2020 og godt nytår!

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar