0 In Bakker

Fast søndagsforteelse

I snart et år har det her været min faste søndag-aften forteelse.

Pakning af næste uges medicin!

Jeg synes stadig det er syrealistisk, at jeg spiser så mange piller hver dag og skal gøre det resten af mit liv. Men jeg har vænnet mig til at tænke på pillerne som noget, der holder mig rask og i live og så er jeg (heldigvis og 7-9-13) forskånet for de store bivirkninger.

Én pille slipper jeg dog af med inden længe – Brilique – som jeg har taget morgen og aften siden 14. juni sidste år. Den skal jeg nemlig af med på årsdagen for min ballonudvidelse. Det er helt mærkeligt og indimellem, bliver jeg nærmest nervøs for, om jeg kan undvære den.

Som så meget andet her i livet, er det mit valg at tro på, at det hele nok skal gå godt.

Og nu til noget lidt mere opløftende: En anden søndagsforteelse. Min søndagscykeltur med kammeraterne fra Baghjulet. Kaptajn Helle var i turledervesten i dag og vi var 9 mand i gruppen.

Jeg tog gruppen med mod Husby, Hygind og Ørslev, hvor jeg cirkulerede lidt rundt for at finde de gode bakker. Vi fik 646 højdemeter med hjem og højdemeter er gode at have, med Provance-turen som årets mål. Og med kroppen fuld af hjertemedicin – (bla. betablokkere, som jeg har hørt i pressen, at de unger tager mod eksamensangst?! Den fjerner da overhovedet ikke noget angst, hvis I spørger mig!) – med kroppen fuld af al den medicin, klarede jeg alligevel 77 gode kilometer, inden jeg takkede gruppen for god ro og orden og sagde “Vi ses på tirsdag”. Jo, for NU passer hun sin cykeltræning.

77 km skæpper på kilometerkontoen.

Nu er jeg kun 211 km “behind pace” på årets mål.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar