0 In Livskvalitet

Fed tur omkring Helnæs24

Lørdagsturen i dag blev 117 km. lang. Turen skulle gå mod Assens og Ebberup, hvor de kører Helnæs24 i dag. Den var meldt ud til at skulle foregå med 27 i snit. Der ville blive kaffestop og vi skulle regne med, at være hjemme omkring kl. 15.

Dorte og jeg var de eneste gruppe D ryttere, der mødte op og vi var en anelse beklemte, da vi så hvor mange A og B ryttere der kom. Bare vi nu kunne træde efter dem?

Men vi havde ikke behøvet bekymre os. De andre var ikke på træningstur i dag De var på cykeltur.

Tempoet blev som lovet og vi blev pakket ind i blæsevejret. Der blev kørt jævnt og regelmæssigt og så bruger man faktisk færre kræfter.

Da vi nåede til Ebberup gjorde vi holdt ved Helnæs24 løbet. Helnæs24 er et 24-timers landevejscykelløb, der køres i år for første gang. Løbet opstod, da vores Melfar24 blev aflyst i vinters. Arrangørerne (organisationen Race Around Denmark) havde kun 80 ryttere til start, men det synes de egentligt var fint nok, nu da det var første gang og de skulle gøre sig nogle erfaringer.

Vi stod lige og snakkede lidt og klappede nogle ryttere igennem startområdet.

Herefter drog vi videre ud på vores tur. Små, små veje uden megen trafik. Og hold nu kæft, hvor er der bare smukt dernede!

Vi gjort holdt i Assens og i anledning af det gode sommervejr, kunne vi gøre et længere frokoststop på en restaurant. Det’ dælme næsten lige som at være på Mallorca.

Og så hjemad i god fart.

Da vi kom hjem fortalte Kaj mig, at en af de andre ryttere havde fortalt ham, at en Taxa-chauffør havde kørt bag ved os og filmet os!

Den nyhed gjorde mig temmelig utilpas. Hvorfor filmede han os? Hvad vil han gøre med filmen? Kom JEG med på filmen? Overtråde vi nogle færdselsregler lige der?

Ser jeg mig og mine cykelvenner hængt ud på Facebook i aften?? 

Ik’ nogen rar tanke. Jeg ryster den ud af hovedet igen. Væk med sig!!!

Det var en megafed cykeltur og mens drengene kørte ‘hygge-tur’, så tror jeg nu gruppens eneste 2 piger, Dorte og jeg, fik rigtig god træning i dag.

117 km og præcis 27 i snit. Min garmin siger jeg er ‘ahead of pace’ i forhold til 2018’s træningsmål.

Nu: Terrasse og solbadning. Ahhhhhhhhh!

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Hjem uden skrammer – næsten

Her sent søndag aften har jeg fået min mand hjem fra Hamborg ... ... hel og fin og næsten uden skrammer ... Hvilket er mere held end forstand ... Han stod nemlig...

Close