10 In Hverdagen

Fedt-procent-måler-maskine

Jeg fik målt min fedtprocent ude i motionscentret i dag, før spinning. Det foregik på sådan en rigtig “fedt-procent-måler-maskine”, som skulle kunne suse ind i min krop, orientere sig ud i alle kroge og på ganske få sekunder melde tilbage, hvor meget af mig, der består af hhv. vand, muskler og fedt.

Tilbagemeldigen er ikke let at forstå:

FAT% 39,4%
FAT MASS 29,2 kg.
FFM 45,0 kg.
TBW 32,9 kg.

Instruktøren forklarede mig, at det betød, at mit BMI er 29.

29!?!

“Er det din alder du taler om?“, spurgte damen på spinningscyklen ved siden af.

*suk*

“Næ … det er min fedtprocent”.  :-/

Og her gik jeg rundt og troede, at den kun var 27 …

You Might Also Like

10 Comments

  • Reply
    skoge
    7. februar 2009 at

    Du skulle ha´ ladet ko være ko – og kun taget Chiantien 🙂

  • Reply
    Asger
    7. februar 2009 at

    Det forstår jeg ikke. Det må være en misforståelse/trykfejl/vits.
    BMI har jo ikke noget med fedmålingen at gøre, men kan let beregnes derhjemme, ud fra vægt og højde.

    Maskinens fedtprocent (Fat%) er hvad fedtmængden (FatMass) udgør af kropsvægten. Resten af kroppen er den fedtfri masse (FatFreeMass), som er muskler, knogler, blod osv.

    Dvs. Fat% = (FM*100)/vægt, samt FM + FFM = vægt

    Maskinerne virker grundlæggende ved at måle den elektriske modstand gennem kroppen, derudfra beregnes kropsvandindholdet (TotalBodyWater), og derudfra igen de andre værdier.
    Kropsvægt og eventuelt højde, køn og alder, indgår også beregningerne.

    Den fedtfri masse, de 29.2 kg, har så ikke noget med BMI at gøre – det er tilfældigt, hvis tallet ligger i nærheden af BMI (du så selv har beregnet, utvivlsomt rigtigt, til 27).

    Nøjagtigheden af maskiner der bruger dette princip, impedansmåling, regnes i øvrigt normalt ikke for særlig stor, eller er i hvert fald diskutabel, hvad angår det absolutte procenttal. Noget bedre er pålideligheden hos samme person fra gang til gang, under ens omstændigheder. Er der brug for trøst, er det nok her den skal findes.

    Håber ikke jeg ufrivilligt har afsløret mig som humørforladt petitesserytter og tørvetriller. Det er jeg forresten bange for at jeg er. Og jeg skulle måske have bredt mig “over hos mig selv” i stedet for. Men jeg MÅTTE korrekse, nu det lige var noget jeg ved noget om.

  • Reply
    Asger
    7. februar 2009 at

    Ok, det VAR en vits, selvfølgelig – instruktørens misforståelse.

  • Reply
    Helle
    8. februar 2009 at

    Nej, nej. Bred dig endelig, Asger – her er masser af plads i kommentarsporet. Imens læser jeg lige din forklaring en gang til og prøver om jeg kan forstå det.

  • Reply
    Perle
    8. februar 2009 at

    Kan man få målt dette i alle motionscentre? Har længe ønsket, at få målt dette. Hvilket center har du fået det målt i?

  • Reply
    Helle
    9. februar 2009 at

    Jeg har fået målt mit i Topform Middelfart – jeg kan ikke forestille mig, der er NOGET motionscentre, der ikke stiller sådan en service til rådighede. De lever jo af folk, der vil være fitte og slanke.

  • Reply
    Leo
    9. februar 2009 at

    Hej Helle

    Det har da været en specielt inkompetent instruktør du har haft fat i der. Asger har ret.
    39.4% lyder voldsomt, selv om kvinder generelt har mere fedt end mænd. Jeg måler mellem 17% og 20% på den samme vægt, afhængigt af hvor trimmet jeg er.
    Tørre eller fugtige fødder vil betyde meget. Meget fedt = høj modstand = måske havde du tørre fødder da du blev målt.
    Prøv igen !

  • Reply
    Helle
    9. februar 2009 at

    Ja, JEG nævner ingen instruktør navne her på HellesHyggeblog – men måske skulle jeg prøve igen med fugtige fødder … Hvis jeg så ellers bliver slankere af det …

  • Reply
    Anette
    22. februar 2009 at

    Hej,
    jeg fandt din blog på google..
    Jeg har også lige fået målt fedtprocent og det i mit lokale fitness center og blev rimelig chokeret den dag…

    Min fedt % lå på 39,0 %
    Jeg er 19 år, 1,72 høj, normal bygning dog med et par kilo for meget på hofterne som piger nu engang tiltider får.
    Jeg bruger str. 38-40 i tøj og er dagligt aktiv, så blev lidt overrasket over den var så høj. Ham der styrede maskinen sagde den burde ligge mellem 21 og 30 % og synes ikke ligefrem jeg er så overvægtig igen… MEn det var da bare medvirkende til at jeg gav den 120 % på maskinerne efterfølgende…

  • Reply
    anonym
    3. juni 2009 at

    måske er det bare et billigt salgstrick så. At fitnessintruktørerne fortæller at man har for meget fedt, for at være sikker på at man bliver ved med at komme. bare et bud :-)… jeg synes nu at spejlet og ens selvfølelse er meget mere vejledende end diverse tal i form af højde, vægt, bmi og fedtprocent.

  • Læg en kommentar