Sørme – om jeg ikke fandt dem på hylden hos Holst i Ryesgade – i nye farver og til 25% rabat.  Jubiiiiiiii! Gode vandresko på Kreta.

Det hele er lagt i kufferten.

Nu er jeg klar til en uges Mindfullness på Kreta.

For rejsen jeg har købt, er ikke kun sol-sengs-ferie. Der er et tema.

Det handler om mindfullness. Det er noget med meditation, indre ro, noget at slippe ærgrelser og bekymringer, at blive dygtig til at være i nuet og nyde det.

Derfor starter hver dag med 2 timers guided fælles meditation. Det glæder jeg mig meget til at prøve. Jeg har ikke mediteret i mere end 20 år, men jeg kan huske det var godt.

Jeg har besluttet mig for, at ugen skal være helt uden internet for mig. Så ingen breaking news fra solsengen på Helles Hyggeblog hele uge 20

Indtil afgang i morgen, har jeg én stort opgave, som jeg har sat mig selv på. Jeg vil lære at bruge Kajs fede Olympus kamera – som han købte, da han rejste til Norge og som ingen af os, har kunnet hitte ud af, at sætte sig ordentlig ind i. Jeg tror det ville kunne tage nogle gode billede.

Puha – jeg må i gang med manualen. Godt lørdagen først lige er begyndt.

Tænk – 20 år!! Det føles som om, vi fik dem i går.

Det var en regnvåd og kedelig lørdag. Kaj og jeg stod op og tog i svømmehallen med Nikoline og Emilie.

Der skete noget særligt, den lørdag formiddag i Hårby Svømmehal. Emilie rejste sig op i det lille, varme babybassin og gik 3 skridt! Selvfølgelig godt støttet af vandet, men alligevel – hun var kun 8 måneder.

Bagefter tog vi hjem. Spiste frokost. Ungerne sov til middag. Om eftermiddagen gik vi i haven, hvor de legede i sandkassen iført gule gummiregnbukser.

Vi måtte være over Emilie hele tiden, fordi hun puttede ALT i munden.

Sent på eftermiddagen fik vi den overraskende, men glædelige nyhed. Kajs søsters tvillingepiger var kommet til verden – godt nok for tidligt, men de havde det godt.

4 dage efter hørte regnen op og solen begyndte at bage ned over moder Danmark.

Herefter regnede det overhovedet ikke i 2 måneder!

Først på Nikolines 3 års fødseldag, faldt de første regndråber ned over et knastørt sommerlandskab.

Det var i den sommer, at Emilies babybrune hår blev lyst og forblev det.

Hvor er det sket meget siden da. Hvis nogen havde sagt til mig dengang, at om 20 år er de to små piger (som tog AL vores tid dengang), voksne og flyttede hjemmefra, ville jeg have tænkt, at de var fulde af løgn.

20 år er hundrede år!

Måske ville jeg ligefrem have gjort som min veninden gjorde ved mig forleden dag, da jeg (forsigtigt) antydede, at det jo ikke var sikkert hendes 16-årige boede hjemme så længe, når han først kom hjem fra efterskole: Have stukke vedkommende et par på skrinet

Jeg er tidlig oppe i dag. Jeg er lidt “oppe at køre” over et spændende projekt, som jeg lægger sidste hånd (den højre – den uden slynge) på i dag.

God dag – og god fødselsdag – derude.

Jeg må have fundet bikinierne frem (Piss!! Jeg glemte at tabe 5 kg!). Jeg har ikke brugt mine bikinier i næsten 2 år. Dengang gik jeg forresten også, med et nyopereret kraveben

Og så må jeg have fundet ud af, hvad for noget tøj, jeg kan tage med på ferie. Det er ikke alt, jeg kan trække over hovedet i disse dage.

Heldigvis skal jeg forbi Århus og Noa Noa på fredag – jeg må ind og se, om Emilie har nogle sommer-fristelser på hylderne.

Jeg ligner Frankensteins monster!

Jeg var næsten ved at besvime asf skræk - men Kaj var kry. Han er en sygepasser med is i maven.

For et år siden skrev jeg en artikel – (læs den her, det er side 10) – om 3 cykelryttere som fik årets førstehjælpspris for at redde en cykelkammerats liv, da han faldt af cyklen med et hjertestop, på vej op af en bakke, under en træningstur.

Efter hvad jeg kan erfare, er nøjagtig det samme sket for Jan Trøjborg i dag.

Men han overlevede ikke.

Frygteligt!

Hvad pokker? Mælkebøtterne står knæhøjt herude, og terrassen skal højtryksrenses igen!

Det må jeg forholde mig mindfult til. Jeg kan ikke gøre noget ved det alligevel …

(Adrrrrddd kæmpestor indsprøjtning tæt på min hals, FØR jeg fik narkosen. Det var væmmeligt, men hold op hvor sådan en blokade virker. Lige nu kunne jeg lave 20 armbøjninger.)

Skarp adgang gennem hud.

Stumpdissektion til muskulatur der derefter deles over klavikel med kniv.

Pseudoartrose opsøges.

Oprenses til frisk knogle svarende til begge fragminae. Der åbnes i begge fragminae med 3,5 mm bor i marvkanalen. Fragminae tilpasses.

Herefter applikeres en 7 hullers skinne. Først applikeres 3 låseskruer svarende til mediale fragme. Herefter komprimeres med kompressionsskrue lateralt og der sættes endnu en låseskrue lateralt. Der er således kun sat to skruer lateralt for fraktur.

(To? I det andet kraveben sidder 5.)

Klavikel sidder ikke anatomisk, men det er den bedst opnåelige stilling.

(”Jeg er nok nødt til at gøre dig lidt smalskuldret”, sagde Rix inden operationen.)

Der er komprimeret så kraftigt er der ikke noget sted at ilægge chips.

Hæmostase sikres. Muskulaturen sys på plads over skinne med 2 0 Vicryl. Stables i hud.

Plaster og fikseret mitella.

(Færdigt arbejde. Ortopædkirurgen har gjort sit håndværk.

Hygge Helle – nu med endnu flere søm og skruer i skelettet.)

Er I klar over, hvor godt det lyder, når 100 motionscykelryttere råber et trefoldigt LEVE så det runger i hele gågaden?

… efter det surprise-arrangement fulgte en rædselsfuld cykeltur i gruppe C.

20 vilde og blodige udeciplinerede ryttere i én vild forvirring – cyklende som en agressiv hvepsesværm … arrrhhhhhh - jeg er SÅ meget færdig, med de store grupper.

Efter 30 kilometer lod Nikoline og jeg (gruppens eneste 2 piger) dem bare køre. Og de kørte og kørte ….

Men så ventede turlederen alligevel på os.

Og så stoppede han hele gruppen.

Han delte den op i TRE grupper ….. nogle kørte fra allerede der (det var vist dem, der burde have taget med gruppe B). De tre grupper fik besked på, at køre hjem hver for sig!!

SÅ kom der flow i vores lille 7-mands gruppe. SÅ fik vi kørt gruppe C træning. SÅ var der homogenitet og det rullede.

Det var totalt uden vemod, jeg hang cyklen på krogen, da jeg kom hjem efter bare 41 km.

Nu vil jeg spise nogle kulhydrater og drikke noget vand. Om 24 timer har jeg et 15 cm stort ar på begge mine kraveben

Jeg glæder mig så meget, til morgendagens kravebensoperation er overstået.

Kryds fingre for, jeg overlever …

Det var rart, at få hvilet ud. Det er jo lige før man trænger til en uges ferie, efter sådan en Ferie Med Aktivt Indhold.

Og hold OP – hvor er det dog koldt herhjemme!