0 In Ferie

Filippinernes bagside

Vi startede dagen med at gøre som Emilie og Marie har gjort hver morgen i 3 måneder: Taget en ”Jeepney” ind til deres arbejde.

Jeg kan bedst beskrive en ”Jeepney” som en lille åben ladbil med tag over. Her kan man stuve ufattelig mange små Filippinere ind. Når man tror, at NU kan der ikke være flere mennesker, så kommer der rastkvæk 4 mere på. Og os 5 europæere fyldte for 10 Filippinere.

Bilerne virker TOTALT faldefærdige. Pyyhhhh – grænseoverskridende. Turen tog en lille times tid.

Herefter besøgte vi Emilies og Maries arbejde. Vi blev præsenteret for hendes kollegaer og blev vist rundt på centret. Der var rart og der virkede hyggeligt.

emilienikoline_og_gadebornene

De store børn var glade og snakkesalige.

”Hello. What’s your name”
”I’m Helle”
“Hello?!”
“No. Helle”
“Hellum?”
“Yes …”

Til frokost spiste vi på en gadekøkken.

Der var et ærinde ud til nogle af gadebørnenes forældre i forbindelse med, at centret skulle indhente underskrifter med tilladelse til at tage børnene med til et bowling arrangement. Det virker absurd, at forældrene skal give tilladelse til sådan noget, set i lyset af, hvad forældrene selv har at tilbyde børnene. Men sådan er det.

Vi gik sammen med lederen af centret, Emilie og Marie ud hvor forældrene bor. På billedet herunder, har de fundet en far, som har 5 børn tilknyttet centret. Han skrev under på, at børnene måtte tage med til bowling.

farskriverunder

Ind i slummen … Aldrig, aldrig havde jeg forestillet mig, at mennesker kunne leve så fattigt! Det var virkeligt en skræmmende oplevelse. Jeg følte mig sat tilbage til Europa i Middelalderen …

slummen

Overalt mødte Emilie, Marie og deres leder folk de kendte. ”Hello Emily”, lød det. De var kendte og folk vidste, at de kom for at hjælpe. Én mor var henne ved Emilie og sige, at de manglede mælk.

emilie_og_gadebornene

Pyyyyyhhhh … Jeg kan sige lige som Emilie skrev hjem, i de første uger hun var her: Den ene VILDE og skræmmende oplevelse afløser den anden. Men Emilie og Marie har vænnet sig til det – vi er glade for, vi var lidt forberedte.

Overalt, var der et mylder af børn og jeg så mødre med spædbørn på armene, som med garanti ikke var mere en 16 år gamle …(mødrene, altså).

born

Det var en barsk oplevelse.

I det her “hus” I ser herunder, boede en far til én af børnene. Men han var ikke hjemme, da vi kom.

bornenesfarshus

Jeg kan bedst beskrive det ved at lægge et link til de billeder vi tog.

Jeg tror billeder siger mere end ord.

På vej hjem handlede vi ind i et stort indkøbscenter – sikke dog en kontrast.

I morgen flyver vil til øen Palawan, hvor vi skal holde en uges ferie i El Nido.

Det bliver sikke også en kontrast til dagens oplevelser.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar