Flere tryllerier

At stå tidligt op og forlade hotellet i Korsør, for at mødes med Pia til årets første vintercupafdeling søndag morgen, var en af de bedste beslutninger jeg har taget længe. Hold op, hvor den cykeltur gjorde meget mere for mig, end DCU festen aftenen før.

Og her trak DCU iøvrigt en gammel kanin op af hatten: Tryllekunstneren Henrik Svanekiær, som før har underholdt os.

Og dælme om ikke han imponerede en gammel skeptiker som mig endnu engang – og HELT VILDT, endda.

Meget kort fortalt: Et ægtepar blev trukket op på scenen. De skulle stå med ryggen til hinanden og holde armene strakt ud fra kroppen. Svankiær henter nu et levende lys fra et af bordene. Det holder han hen under armen på damen (som altså står med lukkede øjne). Hun reagerer ikke på at det brænder.

“Kan du mærke noget”, spørger tryllekunstneren ikke damen, men hendes mand: “Ja! Av for pokker!!!”, siger manden og trækker sin arm til sig, mens han ømmer sig og gnider sin underarm på det smertende sted … hvor trykkekunstneren hold flammen mod konens arm. Han har lukkede øjne og aner ikke hvorfor publikum reagerer.

Så bliver mand og kone placeret i hver sin ende af den store festsal. De skal sætte sig på en stol og lukke øjnene. Tryllekunstreren fortæller dem begge, at når de mærker et prik i nakken – han viser hvordan på begge to – så skal de rejse sig op.

Ægteparret sidder med lukkede øjne i hver sin ende af salen. Publikum skal nu lave lidt larm, så de to ikke hører noget – så lister han sig hen til damen og giver hende et prik i nakken med en finger: Hun rejser sig op.

Og det gør hendes mand i den anden ende af salen også!!

Han påstod hårdnakket bagefter, at han mærkede et prik i nakken. Hvodden pokker, går det for sig?!?!