3 In Hverdagen

Flystyrtet

Jeg fulgte med gru nyhederne om flystyrtet i Madrid i går.

Gysende, fordi det er så få dage siden, jeg selv var ude at flyve. Jeg kunne levende forestille mig, den forventningsfulde glæde der har hersket i flyet – i hvert fald indtil det gik galt. Nogen skulle måske på ferie? Mange var sikkert glade for, at flyet endelig skulle af sted.

Jeg er vitterlig ikke særlig berejst. Jeg var 35 år inden jeg prøvede at flyve første gang og siden dengang har jeg kun været ude at flyve 6 gange tur-retur.

Jeg er ikke bange – men lidt sommerfugle har jeg altid haft i maven. Det er så underligt unaturligt, at sådan en tonstung maskine, kan lette og flyve.

Da vi fløj hjem natten til lørdag, oplevede jeg for første gang turbulens, af værste karakter. Hele flyveren rystede og hoppede som om vi kørte ud af en humblet grus-vej i en dårligt affjedret bil.

Og lyden – det knagede og bragede i skoget … Det var væmmeligt.

Alligevel følte jeg ingen angst. Kun en mærkelig resignation. Tænkte: “Hvis jeg skal dø nu, så skal jeg død nu. Jeg kan intet gøre. Jeg har haft et godt liv (…. øhh, men pigerne? De har ikke nået at have så meget liv endnu …) – men heldigvis, så dør vi allesammen nu, hvis flyet splintres i uvejret og vi falder ned”.

Og så tænkte jeg (mens kaptajnen talte beroligende til os i højtalerne om, at det her kunne flyet sagtes klare og mere til), at jeg ved gud aldrig havde hørt om et chartret fly der faldet ned fra luften, på vej hjem fra Mallorca med feriegæster – så det gjorde vi nok heller ikke …

Og så det i går …

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Moster Tulle
    21. august 2008 at

    Det må være 2 sjæle en tanke….jeg har skrevet et indlæg om stort set det samme og som du kan læse har jeg det som dig…..

  • Reply
    helle
    21. august 2008 at

    Sørme ja – og jeg kan se vi begge tænker som mødre 🙂

  • Reply
    anette
    21. august 2008 at

    Jeg havde også nogle af de samme tanker som dig, da jeg fløj hjem i dag fra Barcelona. Også med Spanair.
    Og hvor er det bare tragisk og så meningsløst det der er sket i Madrid.

  • Leave a Reply

    Read more:
    Vi kaster skygger

    SE hvor vi kaster skygger på en lørdag eftermiddag i november. Solen skinner, det er lunt og vi er ude på de brede dæk. Og da jeg kommer hjem til...

    Close