1 Udgivet i Helbredet

Første lille træning

man lige Mam-Helle. Med fast blik og klorvand i håret – lige kommet hjem fra den første træning siden ballonudvidelsen: Aqua Fitness.

Satme grænseoverskridende, at skulle i gang med at bruge sin krop i puls igen. Men det gik så fint og jeg mærkede INTET mærkeligt eller anderledes i min krop.

Jeg har ikke været i klorvand siden februar – før verden gik Corona-af-lave. Vand er mit element og det føles så beskyttende og trygt at starte sin træning der.

Og det var hyggeligt at komme i LSOK igen og møde folk jeg kender. Alle mennesker smilede til mig, og det gik op for mig, at det var fordi JEG smilede hele tiden.

Jeg sagde til Henriette (instruktøren), at jeg nok bare lige deltog lige så stille og fortalte hvorfor. Hun var glad for, jeg lige sagde det og bagefter roste hun mig og sagde, at jeg var sej fordi jeg kom. “Giv dig selv et klap på skulderen”.

Og jeg suuuugede hendes ros dybt ned i lungerne, så den iltede op til 100%, helt ud i fingerspidserne.

Aqua Fitness er ikke det, der give den højeste puls. Men jeg er behagelig træt i kroppen. Det føles SÅ godt. Så længe jeg kan, vil jeg holde min krop i form. Jeg vil blive ved med at ruste den, til hvad der end måtte komme til mig.

Kaj laver hjertens god mad til os. Og han koger Ingefærshot, for han har læst, at det renser blodet. I aften når vi går i seng, vil jeg krybe ind til ham og SUGE alt det Oxytocin ud af ham, som jeg kan. Og så håber jeg der kommer en dejlig nats livgivende søvn til os.

Andre blogindlæg

1 Comment

  • Svar
    Tine Mathiesen
    30. juni 2020 at

    Blikket siger det hele, du kommer stærkt igen. 💪🏻

  • Læg en kommentar