0 In Vejret

Første regndråbe i en måned

I dag er det 1 måned siden jeg kørte Danmarks Højeste. Det har været strålende sommervejr med mere 25 sommerdage (dvs. <25 gr. varme) lige siden.

Det er meget usædvanligt på de her breddegrader. Vi danskere er overraskede og forundrede.

Vi har fået forklaringen af meteorologerne. Det er noget med jetstrømmen, der opfører sig anderledes end den plejer. Det regner sydpå og er sommer i Danmark. “Costa Kalundborg”!

Dejligt! Vi nyder det bare så længe det varer!

Der er tørke. Mange kommuner har udsted forbud mod åben ild og sankthansbålene er i fare for at blive aflyst.

Det er selvfølgelig heller ikke godt, hvis der slet ikke kommer noget regn.

Men behøver det lige komme for første gange i en måned, netop som jeg er draget ud på cykeltur med en hurtigkørende gruppe!?

Når jeg ikke cykler med de hurtige særlig tit, er det fordi jeg har svært ved at presse gennemsnitshastigheden op over 27 km/t. Jeg har sådan set ingen problemer med at cykle ud af lige landevej i høj hastighed og godt på hjul (forudsat at ham foran cykler ordenligt, ellers tør jeg ikke!).

Det er mere når det kommer til bakkerne, sving, uoversigtbare gadehjørner, grus på vejen …. eller vand på vejen … så bliver jeg nervøs og tager farten af.

SÅ falder ens gennemsnitshastighed og resten af gruppen er kørt sin vej foran mig. Det kan gøre motionister meget vrede, hvis deres gruppe ikke kører op til den aftalte gennemsnitshastighed. Jeg skal ikke være hende, der trækker den ned.

Så altså – det der skum der kom på vejen i dag, da det begyndte at regne var jeg ikke så vild med. Det lignede sæbevand! Jeg forlod min gruppe og kørte den korteste vej hjem. Det blev til små 32 våde kilometer.

Herhjemme benyttede jeg anledningen til at give Cannondale en ordenlig omgang sæbevand. AP belærte mig nemlig om i går, at en ren cykel kører meget bedre.

Uf – jeg kan se at Cannondale ikke ser så fin ud mere. Hun har ridser og skrammer mange steder. Hun kører på sin 6. sæson nu. 21.500 kilometer har hun rundt regnet cyklet med mig på ryggen, siden jeg fik hende i 2013 ….

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Flere tryllerier

At stå tidligt op og forlade hotellet i Korsør, for at mødes med Pia til årets første vintercupafdeling søndag morgen, var en af de bedste beslutninger jeg har taget længe....

Close