0 In Hverdagen

Første tur på racer

Og så fik jeg kørt den første tur på racercyklen, siden hjerteoperationen 14. juni. Det var en hurdle, der skulle overståes.

Man skal bare ikke underkende, den dybe angst det efterlader, når man har været ramt “i maskinhuset”. Det kunne jo have været gået anderledes, end det gik. Det er en angst, jeg er nødt til at se i øjnene og anerkende over for mig selv: Den er der.

Men Kaj hev mig ud i dag og han kørte ved siden af mig hele vejen og ikke en eneste gang pressede ham mig ud over min grænse. (Jeg elsker den mand!). Jeg tænker jeg har cyklet turen lige som én, der er ude på en nyopereret knæ for første gang – stille og roligt.

Der var ikke noget der gjorde ondt.

Det gik fint …. lige som første svømmetur.

Jeg kan trods alt mærke, at det her er noget kroppen er rigtig vant til at gøre.

Jeg har ikke fået en hjertekar-sygdom af at cykle, selvom det var på min cykel jeg mærkede de første symptomer. Det her er genetisk betinget og var kommet til mig under alle omstændigheder. Tværtimod har 20 års cykeltræning styrket mig og rustet min krop til at klare det, der kommer til mig.

Men nu kan jeg i hvert fald sætte flueben ved “første tur”. Hvis nogen sagde til mig, at det var sådan her jeg skulle cykle resten af mit liv (korte ture i lav hastighed) ville jeg bare være dybt taknemmelig og tilfreds. Men jeg tror da på, jeg kommer “op i gear igen”.

PS. Og med dagens tur rundede jeg 2000 km i år 🙂

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
“Pil ned” til Fru Kaptajnen

Hvis sidste søndags cykeltur gav mig en følelse af succes som kaptajn, så var denne søndags tur så tæt på enhver turleders mareridt som den kunne komme (altså næst efter...

Close