4 In Kraveben

Fokus på skulderen

Kravebenet er vokset sammen – Det er glædeligt, så man fristes til at skrive: “Det er næsten ikke til at få armene ned”.

Men det er så det næste problem – jeg kan slet ikke få armen (den højre) OP. Og det vidste kirurgen i går, før jeg overhovedet fortalte ham det. Han vidste også, hvor mine smerter sad og i hvilke stillinger smerterne i armen var værst.

Og så sagde han, at nu havde det brækkede kraveben og pseudoartrosen jo taget alt opmærksomheden i mange, mange uger og først nu, hvor bruddet er helet, kan vi begynde at se på, hvad der yderligere skete i min skulder, den dag jeg styrtede. For når jeg overhovedet har haft et brækket kraven, sagde han, så er det fordi jeg har slået min skulder og slået den meget.

Jeg har sat Kaj til at regne ud, hvor stor et tryk/hvor stor en belastning, jeg ramte asfalten med den dag. Det kan man vist nok gøre, hvis man kender nogle faktorer. F.eks.:

Jeg vejede 72 kg. den 22/5.
Jeg cyklede med 25 km/t.
Jeg fløj ca. 2 meter gennem luften (hen over mit eget styr og hen over Erik og hans cykel)
Og jeg landede på asfalt.

Ergo landede jeg i asfalten på min skulder, med en kraft, der svarer til ….. Nja ….. Kaj regner endnu – måske kommer han frem til et resultat?

Hvor om alting er – Kirurgen har ikke sluppet mig endnu og nu er det skulderen, der er fokus på (ikke kravebent). Jeg har en ny tid hos ham om et par måneder. Måske skal der lægges nogle blokader? Det afhænger alt sammen af, hvordan det udvikler sig. Det kan ingen vide.

Indtil da er jeg frigivet til normal aktivitet – hvad jeg nu synes jeg kan og har lyst til. Jeg må svømme. Jeg må træne med belastning og jeg må cykle.

Det sidste vil jeg begynde på allerede i dag – den første tur på MTB (sammen med en udvalgt træningskammerat – Jeg ved hun vil passe på mig!) finder sted i eftermiddag. Vi skal ud at cykle en times tid, på noget jævnt underlag. Vi har valgt mountainbiken, fordi den har (tror jeg) det bedste styr til min skulder lige nu.

Jeg håber, det bliver en god fredag i dag 🙂

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Merete
    3. september 2010 at

    Super at det nu endelig går fremad 🙂
    Hvordan med den meget omtalte syge-aktivering… slap du udenom den?

  • Reply
    Helle
    3. september 2010 at

    Ja. Jeg “slap”. Jeg er raskmeldt nu.

  • Reply
    Merete
    3. september 2010 at

    Okay, raskmeldt – det er da dejligt. Troede du var sygemeldt lidt endnu så du kunne genoptrænes. Jeg er iøvrigt også raskmeldt igen 🙂

  • Reply
    Helle
    3. september 2010 at

    Jeg satser på at kunne genoptræne sideløbende med hverdagen 🙂
    Dejligt, at du også er raskmeldt.

  • Leave a Reply

    Read more:
    Spinning i mørke

    Torsdag blev endnu en spændende kursusdag. I dag var Ida Borch forelæser. Hun er retoriker og kan fortælle en hel masse om, hvordan virksomheder bør agere (og ikke agere!) når de vil...

    Close