2 In Cyber-livet

Fokus på Weblogs

Så fik jeg købt Hendes Verden og læst artiklen om Lizelotte på side 28.

Jeg synes det er en fin artikel, som bidrager til at afmystificere begrebet.

Lizelotte er rigtig dygtig til formulere sig og knivskarpt til at håndtere den balancegang som det er, at have en ikke-anonym blog. Hun forvalter mediet flot og beundringsværdigt. Hun er en fin repræsentant for os og jeg er stolt af, at se min egen blog nævnt under favoritterne på side 30.

I artiklen står der, at blogging er blevet kaldt "demokratiets genkomst på nettet" og at "her kan alle sige deres mening offentligt".

Det kan sørme være farligt at sige sin mening. Især offentligt. Det er ikke bare farligt at "tale før man tænker" men også "at tale OM det man tænker". Og kan man nu også være "hyggeblogger", "stokroseblogger" eller "livsnyder" 365 dage om året? Livet består jo både af surt og sødt og en blog risikerer pludseligt, at afspejle virkeligheden.

Man tvinges til at forholde sig meget kritisk til det man selv gør.

Da jeg begyndte at blogge undrede det mig, at der var så mange anonyme bloggere. Jeg syntes det virkede mistænksomt, når folk ikke vil være sig selv bekendt. Jeg undgik dem.

Og hvad er der overhovedet ved at kunne ytre en mening, når ingen ved, hvem der har den? Hvis jeg læser noget, så interesserer jeg mig, som noget af det første for, hvem afsenderen er.

Nå – efter 9 måneder i blogland, kan jeg sørme godt forstå der er så mange anonyme bloggere. For hvor er der også mange, der IKKE mestrer ovennævnte balancegang. Og hold da op, hvor kan det så gå galt – det har vi set mange eksempler på, og hvor er det godt for dem – for hvem det her medie kører af sporet – at deres blog kan slettes med ét tryk på delete (hvis det da så ellers, gør det sagte usagt).

Men sådan må det vel være, med 20.000 bloggere i Danmark.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Lizelotte
    3. februar 2007 at

    Tak for rosen, Helle. 🙂
    Jeg ville aldrig være anonym blogger. Det bliver pludselig for “omkostningsfrit” at mene og sige alverdens ting. Det er nok her, kæden hopper af for dem, der ikke formår at håndtere denne lige så knivskarpe balance… at man har et ansvar, selvom man er anonym.
    Og de anonyme … ja, hvor anonyme er de, hvis de stikker næsen for langt frem? Vi efterlader jo mange fodspor og fingeraftryk fra vores “virkelige” person ude i cyberspace…

  • Reply
    Tina - omme i London
    4. februar 2007 at

    Tak for informationen Helle – jeg ringede fluks til mor og bad hende koebe/sende Hendes Verden, som i oevrigt er mit yndlingsblad. :o)

  • Læg en kommentar