5 In Uddannelse

Fordybelse. Pleaaaaase …

I går afsluttede vi kursets 3 dage med videoredigering. Heldigvis!

Og det er ikke fordi jeg ikke bryder mig om videoredigering. Jeg synes bare det er ærgerligt, når en uddannelse fyldes med for mange stofområder.  Det er deprimerende, at man hele tiden bliver tvunget ud i et NYT område af et-aller-andet man skal være god til. Man når lige at blive forvirret og måske lidt nysgerrig – så er der sceneskift igen.

Det hedder iøvrigt “blended learning”.

Det er noget med at presse en hel masse af alt muligt ind i et undervisningsforløb. Resultatet er, at vi får snust til bjerge af stofområder og når kurset er slut, er vi ikke blevet rigtig gode til noget som helst alligevel  🙁

Egentlig meget symptomatisk for vores samfund.

Det er hårdt arbejde, at stå til rådighed og at holde sig employable!!

Indrømmet – lige nu er jeg bare sønderbombet i kasketten. Jeg længes sådan efter fordybelse … Måske er det den trang, der har fået mig til at melde mig til et kursus på Folkeuniversitetet der hedder “Mindfullness i arbejdet”.

Nå – i dag går turen til Kolding på Webredaktørkursus igen. Der er Joomla Workshop på pensum. Det er mere en 14 dage siden vi har berørt den del af stoffet – der bliver nok masser af nyt at samle op på i dag igen.

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Dennis S. L. Jørgensen
    23. februar 2012 at

    Jeg kan godt forstå hvad du mener med fordybelse. Jeg har selv været på samme kursus, og synes det er super spændende at lugte lidt til en masse spændende ting. Jeg savner dog også mulighed for mere fordybelse, men det har jeg så kørt fritidsmæssigt, og senere med kurset web marketing manager. Har også taget det store skridt og tilmeldt mig social media masterclass, så her bliver mere fordybelse :). Hvad synes du ellers om kurset indtil videre?

  • Reply
    helle
    23. februar 2012 at

    Jeg synes der er meget grundlæggende stof. Der er dage, hvor jeg ikke får noget nyt Joomla stof med hjem og de tekniske udfordringer jeg har (du ved hvilke …), kan jeg ikke rigtig være bekendt at beslaglægge Michael Meisner om.
    I dag blev jeg da de andre var gået og fik hjælp til et par svære CSS ting, jeg har bøvlet med længe – det var rart.
    Jeg har rigtig meget glæde af sparringen med de andre studerende – især min sidekammerat, som er grafiker. Hun har virkelig tilført mig noget ny viden 🙂
    PS. Vi er ved at hente tilbud hjem på klubbens 4 hjemmesider og får priser på Joomla fra Claus – spændende at se, om Joomla ville kunne opgradere os på de områder, hvor Sitecore halter.

  • Reply
    Dennis S. L. Jørgensen
    23. februar 2012 at

    Ja jeg kan rigtig godt forstå dig. Jeg synes måske også videoredigeringen er lidt overflødig. Intet ondt om Claus, han er en super lærer, men set i det større perspektiv ville det og billedredigering måske kunne skæres væk til fordel for så meget andet.
    Okay det lyder godt. Jeg synes bestemt også WordPress kan overvejes på den type sider det er. En ting er sikkert – det kan da under alle omstændigheder kun være billigere end Sitecore hehe.

  • Reply
    helle
    24. februar 2012 at

    Nu er det en lille tilpasset/beskåret/begrænset udgave af Sitecore vi har – én som DIF specielt fik lavet til klubber og foreninger (Sitecore kan selvfølgelig alt og mere til – og det koster i flere hundrede tusind kronersklassen.) Det er pga. den beskårne udgave vi har så mange begrænsninger – men også derfor vi ingenting betaler.

    Til gengæld er der heller ingen udviklingsmuligheder og ingen opdateringer.

    Det koster det selvfølgelig at få et professionelt firma som Claus’ ind over. Men vores sider er blevet så store, at JEG i hvert fald ikke kan lægge fritid til, at få hele skidtet smidt over i et nyt system.

  • Reply
    Dennis S. L. Jørgensen
    24. februar 2012 at

    Nu ved jeg ikke hvordan klubbens økonomi ser ud, men det er måske også en mulighed at få et firma til at stå for langt det meste. Husk i øvrigt at få flere tilbud.
    Men jeg forstår dig godt. Det er en lang og krævende process at skifte, men det kan være det er den bedste løsning i længden.

  • Leave a Reply

    Read more:
    Løvfaldssommer

    Løvfaldssommer! Op til 20 gr. varme midt i oktober. Vi nød det gode vejr efter endt arbejdsdag og gik en bytur i det gode vejr. Nu er det grill-tid. Den...

    Close