0 Udgivet i Helbredet

Forlængelse !

Pressemøde i går aftes … forlængelse af nedlukningen frem til 10. maj.

Naaaaaaaajjj !!!

Aflysninger: Tinderbox, Roskilde Festival, Midtfyns Festival, Smuk-fest, Northside, Heatland, Rock under Broen …

Eller det vil sige … Rock under Broen er ikke aflyst, men udsat. Jeg tror jeg isolerer mig hjemme på min terrasse den 12. september, eftersom der den dato skal være BÅDE Rock under Broen og Lillebælt Halvmarathon og konfirmationer her i byen (Tror de selv på den?).

Altså hvis det ikke lige var fordi jeg stadigvæk tror på, jeg kan cykle i Provence den 12. september og dermed slet ikke er i byen … ?

Det er til at blive skør af …. nogen bli’r det.

Emilie snap-chattede i går efter pressemødet. Hun er blevet til en HUND! En Golden Retriever med bananklaser på hovedet.

Verden er tosset …

Og i morgen skal plasma-Kaj corona testes.

Jeg er næsten lige så spændt på at høre testresultatet, som jeg var nervøs SIDSTE gang jeg oplevede en verdens omspændende virus pandemi og gik bange og nervøs forbi folk. Dengang hed virusset HIV. Det smittede via blod og kropsvæsker. En kæreste kunne være farlig, pga. sine forrige kærester og vi måtte bruge kondom for at beskytte os (selvom vi allerede tog p-piller). Og fik man virus ind i kroppen, forsvandt det aldrig igen. Og det kunne udvikle sig til en farlig sygdom (AIDS), som man kunne dø af og smittede bloddonorer kunne overføre smitten til folk, de gav blod til – det skete.

Så jeg synes det er godt, de tester plasma-Kaj for Corona …

PS. Hvis du går en tur i min by, må du gerne vinke til bamsen i mit vindue.

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar