2 In Gymnastik

Første “hverdag” i fitness centret

Min første “hverdag” i motionscentret levede lidt for godt op til mine fordomme om Fitness centre.

Dunkende discorytmer og en instruktør der kørte sit eget løb –  nøøøøøøøøøj, hvor kunne hun tage mange mavebøjninger!!

Imponerende.

Jeg havde meldt mig til et hold med ½ times udelukkende maveøvelser. Har elles ikke lavet én eneste mavebøjning, siden gymnastik sæsonen sluttede i marts, så det var lidt vovet at forsøge at hænge på der.

Dernæst snuppede jeg 12 minutter på en kondicykel.

12 minutter?

Så er man jo knap-og-nap nået ud af byen og jeg svedte som en hest, på den her stationære cykel – ingen naturlig, nedkølende, vindmodstand. Til gengæld roste den mig: “You are training well”, sagde den. Nøøøøøøøj, hvor var der mange knapper at trykke på, på det display.

Jeg prøvede dem alle sammen.

Udsigten fra sådan en kondicykel er lidt kedelig. Men til gengæld kan man se “Godaften Danmark” på storskærm mens man cykler. Smart!

Dernæst gik jeg programmet igennem, som jeg fik anvist i lørdag. Maskinerne, hvor jeg kommer min ryg igennem, benpressen og så lidt til armene.

Så i bad – i omklædningsrummet fik jeg overraskende nyheder ind på mobiltelefonen fra Norge – det må jeg forholde mig til senere.

Nu var pigerne nemlig færdige på deres hold.

Vi nåede lige en klubaften i Sportigan, hvor vi fik købt sportstøj 10 minutter i lukketid. Og så hjem til Sushien  (Puha,  jeg var alligevel ikke til rå fisk oven på træning. Snuppede en portion Kellogg’s K i stedet for).

Jeg lå i min seng allerede kl. 22, og faldt i søvn med Cykelmotion Danmark, sommerudgaven 2005 og en artikel om markedsløbet i Brønderslev, som Pia og jeg skulle have kørt i lørdags , hvis altså ikke jeg havde meldt fra. Jeg er nemlig ikke i form til at følge med Pia i denne sæson  🙁

PS. Her til morgen mærker jeg ingen –  absolut ingen –  ømhed i mavemusklerne. Æv! Så har jeg alligevel ikke lavet nok?

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Helle
    2. september 2008 at

    Det kommer!

  • Reply
    helle
    2. september 2008 at

    Jeg frygtede ellers, at når jeg ingen ømhed havde i mavemusklerne …. så var det fordi jeg INGEN MAVEMUSKLER HAVDE :-/

  • Leave a Reply

    Read more:
    Farvel til Lady Merida

    Lady Merida var solgt nærmest samme dag, jeg satte hende til salg. Selvfølgelig blev hun det - den dejlige tøs - som har givet mig så mange gode oplevelser. Nu...

    Close