Nå – virus eller ej – livet skal gå videre og mit gør det.
Jeg har nu hver nat i mere end en uge, drømt at jeg var på cykeltur med Dini Tours et sted i Europa. Som cyklist, som hjælper, en masse rodede historier, som alt sammen handler om cykling og ferie. I nat var jeg pludselig også på Kreta, sammen med Laura. Jeg glemte at give hende solcreme på og fik 2 ækle pekingeser hunde foræret (!?).
Jeg har aldrig prøvet at drømme ”en føljeton” i flere uger. “Fortsættelse følger i nat” 🙂
Meget mærkeligt og påfaldende. Hvad mon en drømmetyder kunne få ud af det?
Mon jeg trænger til ferie? Det synes jeg ikke – Jeg nyder at komme hjem til hverdagen igen og har masser af spændende opgaver i kalenderen.
Mon det er fordi jeg trænger til at komme ud at cykle?
Øj – apropos cykling. Vi havde en FED tur i aftes med pigerne – 5 i gruppen, 62 kilometer og vi gav den godt gas. Rigtig god træning.
Her til morgen er jeg øm i kroppen på den gode måde. Morgensvømning blev aflyst (jeg restituerer) og så skal jeg i gang med planlægning – der er fest i min have i morgen. Nikolines svendegilde skal fejres.
No Comments