0 In Film & Fjernsyn

Fremtidens Fjernsyn

Forleden aften var der en dokumentarudsendelse på TV2, som jeg gerne ville have haft set. Men jeg var ikke hjemme på det tidspunkt, udsendelsen blev bragt.

I aftes prøvede jeg så for første gang nogensinde, at købe mig til at se udsendelsen på TV2 Sputnik. 1 døgns adgang kostede en flad tyver. Jeg kunne så frit klikke mig rundt og se forskellige programmer i det døgn. Det benyttede jeg mig af i aftes.

Det der, det er fremtiden for mig!

At kunne se TV programmerne, når det passer mig, og ikke når det passer TV at vise dem.

At det er TV der indretter sig efter mig og ikke mig, der må lade mit liv styre af fjernsynet – det er fremtiden!

Jeg ser ikke særligt meget i TV, som jeg gider se. Nyhederne måske, resten er som regel bare noget der kværner, hvis ikke jeg slukker.

Film bliver næsten konsekvent bragt for sent til, at de kan holde mig vågen og interesseret 2 timer i træk.

Det falder simpelthen sjældent sammen – at jeg har lyst og tid til at se en given udsendelse på samme tidspunkt, som det passer TV at bringe den.

On-line TV, hvor jeg kan sætte mig til rette med den bærbare på sofabordet foran mig, og vælge hvad jeg har lyst til at se lige nu – og kan sætte den på pause, hvis telefonen ringer eller jeg skal hente mere kaffe – det er lige noget for mig.

I aftes fik jeg set dokumentarudsendelse ”Den sorte box” – historien om David – og om den 18 årige Cecilie, der blev stukket ned af sin kæreste ved en gymnasiefest.

Sørgeligt, sørgeligt TV-kikkeri, ikke mindst for en teenage-mor som mig, med døtre på samme alder som Cille.

Jeg skulle have gjort som Kaj gjorde på TV2 Sputnik oppe i Norge i aftes – han så ”Klovn”!!!

 

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar