0 Udgivet i Vandring

Frokost gåturen #2

Jeg nærmer mig 2-måneders jubilæet for min frokost gåtur. Jeg har ikke været i kantinen i 2 måneder!

Jeg går og går industrikvarteret tyndt i min pause og hilser til højre og venstre på medarbejdere fra nabovirksomhederne, som gør det samme – går i pausen.

Ja, nu er det ikke fordi – jeg har altid været god til at gå en tur (det ved alle der kender mig) og jeg har brugt mine frokostpauser på gåture mange, mange gange i mit liv i mine forskellige jobs. Men i det firma jeg er i nu, er der en kultur af, at man skal sidde og hyggesnakke sammen i frokostpausen og at man er lidt asocial, hvis man ikke kommer ned og spiser.

Og det kan jo også være fint nok …

Tilmed skal telefonen stadigvæk passes, selvom vi går til frokost og da jeg i sin tid blev ansat her, gik der ikke mange dage efter min første dag, før den blev skubbet over til mig. Så jeg spiste og snakkede med kunder på én gang og fandt mig i det (selvom jeg blev trukket i løn i min pause … ) i håbet om, at jeg nok kunne tage tiden tilbage på et tidspunkt? I ved – flexibilitet går begge veje.

Det gjorde jeg bare ikke. Jeg gav og gav men tog aldrig tilbage.

Men så fik jeg nyt job (inhouse) væk fra telefonen og en ny blev ansat i mit gamle job og ret hurtigt blev telefonen derfor skubbet over til ham.

I modsætning til mig, fandt han sig ikke i, at sidde og passe telefon i hans selvbetalte frokostpause! Så ret hurtigt fik han (fornuftigt nok) indført en dele ordning, så 5 kolleger (inkl. chefen) skiftes til at tage telefonen i hver af de 5 hverdage.

Derfor kan jeg gå tur …

Så jeg går …

Og ja – jeg er asocial. Men ethvert tilvalg indebærer som bekendt et fravalg af noget andet. Og hvor HAR jeg bare godt af, at komme UD i 30 min. midt på dagen. De sidste 3½ time foran computeren bliver lige lidt nemmere at stå igennem.

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar