0 Udgivet i Bakker

Fru Kaptajnen var på

Fru Kaptajnen var på i dag – det var den første af mine 2 turlederture i forårsplanen. Jeg har med vilje lagt dem sent på “foråret”, og med vilje lagt dem om søndagen, hvor jeg har mest overskud til cykling.

Vi blev 7 i gruppen. Alle (pånær én) garvede medlemmer, med stor rutine i at cykle i gr. D eller C.

Jeg lagde ruten ud på mine små yndlingsveje på nordvestfyn. Ulempen ved at gøre det er, at for at nå helt derud, bliver turen lidt lang. Det er ikke noget problem for mine garvede klub-kammerater, men for debutanten i gr. D blev det lidt af en prøvelse.

Heldigvis tog han det med godt humør og trøstede sig selv med, at det er når man er presset, at man udvikler sig og bliver i bedre form.

Apropos bedre form: Der er nu 13 uger til turen går til Korsika. Jeg har 2.633 km i benene og det er et rigtig godt tidspunkt at sætte mere fokus på cykeltræningen. Oven i købet er min Korsika-makker Dorte tilbage på banen efter sin brækkede fod. Vi planlagde at lægge ud i morgen, med at køre nogle dødsintervaller – kort, men intensivt. Lige som vi har gjort det før.

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar