5 In Bakker

Fuld valuta for kontingentet

Jeg fik to komplimenter i går.

Det første, ved jeg ærlig talt ikke, om var ærligt ment. Jeg holdt tilbage ved hajtænderne på vej ud at mit vænge. Kl. var 18.00 og jeg var på vej op til træning.  Jeg er iført korte cykelbukser, langærmet jersey, solbriller og hjelm. Så kom min nabo Mogens – den lille Skousen mand – kørende i sin store røde Skousen bil, på vej hjem fra arbejde. Da han så mig, stoppede han, rullede vinduet ned og sagde:

“Du får sådan nogle dejlige lår i cykelbukser” !!!!!

Skal man så sige tak eller smække ham et par på kassen? :-/

Næste kompliment kom på bakken ovre i Herslev. Jeg sad (som sædvanlig) bagerst på bakken og mens jeg sidder der og træder let opad, triller Michael op på min venstre side. Han sad også (som sædvanlig) bagerst. Han er tung og jeg er tung.

“Davs. Så sidder vi to her igen-igen”, siger vi nærmest i munden på hinanden. Sådan siger vi altid til hinanden, når vi cykler opad, bagerst og side om side.

“Ja”, siger Michael så. “Det er fordi, jeg kan så godt li’ at cykle på bakker sammen med DIG …”.

Lidt senere fik jeg defekt. Kæden hoppede af og slog knuder (farvel og tak til det røde styrbånd – nu er det sort). Gruppe C ‘s øvrige 19 cyklister forsvandt foran os, men Michael hjalp mig og bagefter måtte vi cykle gruppen op –  OP af Østerbybakken – hoooooolda kæft, hvor jeg fik noget for min kontingent i aftes!!

Det kan godt være vi er tunge på bakkerne, men når vi kommer ud på flad vej (og hvis det ellers lykkedes os, at hidse os selv op til det), SÅ kan vi træde igennem og få cyklen op i fart.

Hooooolda kæft, hvor det gik. 40 km i timen i Michaels baghjul. SÅ kommer de store tunge sprintere her og vinder skiltespurten 🙂  SÅ kører toget (og Michael er ovenikøbet lokomotivfører til hverdag). Vi lagde gr. C bag os – det var vist alligevel vores tur til at komme op på de lette pladser oppe foran.

Puha – så hårdt gider jeg ikke cykle for tit. Det er derfor jeg cykler gr. C – ellers kunne jeg jo bare gå en gruppe op. Pga. bakkerne landede gennemsnittet alligevel kun på godt 25. Helt iht. de aftalte rammer for gruppe C.

Irene og jeg trillede det sidste stykke hjem til vores nabolag på rystende knæ. Også hun var slidt. Vi havde kørt på mange bakker og mellem bakkerne, var farten høj. Sådan går det ofte, i store grupper. Og store grupper har været trenden i den her cykelklub denne sæson. Ultimo august og vi står over 100 mand M/K til træning oppe ved broen søndag og tirsdag! Fire grupper på racercykler – A, B, C og D – og en STOR gruppe M på Mountainbikes. Det er jo helt vildt! Det stiller saft-suse-mig store krav til struktur, diciplin og sikkerhed – og vores regel om max 15 ryttere i en gruppe, tja … den håndhæves vist sjældent …

Og så synes jeg iøvrigt det er totalt deprimende, at det allerede begynder at blive tidligt mørkt!

Det er blevet onsdag den 19. august og i dag ta’r jeg bilen på arbejde.

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Leo
    19. august 2009 at

    Først styrbåndet: Rensebenzin kan gøre hvidt styrbånd rent, så mon ikke det også virker på rødt ?
    Så de store grupper: Det er lidt utroligt at vi er så mange, men det er da et dejligt problem at have. Jeg var turleder i Gr A i går, og det er ganske enkelt ikke muligt både at styre rute og tempo og samtidig have en fornemmelse af om alle er med.
    Jeg prioriterede så at holde styr på fronten af gruppen. Jeg tror desværre jeg tabte et par stykker i går uden at kunne sætte hverken navn eller ansigt på, og det er ikke godt. Jeg synes egentlig det er det største problem ved store gruppper, så vi skal nok have trænet bagtroppen i at være bedre til at råbe op når det brænder på. Nå, det løser sig nok hvis vi får lidt regn… 🙂

    MVH Leo

  • Reply
    Helle
    19. august 2009 at

    Lige i går aftes skulle jeg råbe højt – meget HØJT – for at råbe gr. C op. Men jeg var ligeglad. Det gjorde ikke noget, for jeg kunne hele tiden se dem, så jeg fulgte bare efter turlederens tur i mit (nogetlunde) eget tempo. Spild af tid og gode kræfter, at forsøge at køre gruppen op og iøvrigt kunne jeg selv finde hjem, hvis det skulle gå helt galt, for man har ingen – siger-skriver-INGEN – glæde af at køre i så store grupper, når man snakker samarbejde, liggen-på-hjul og hjælpen-hinanden-rundt og op i fart.

    Jeg FORSTÅR ikke, hvorfor vi ikke deler op! Vi har gjort det til en LOV, netop for at fratage turlederen den beslutning (skal-skal ikke?). Det er muligt, at man nogengange godt kan få en god tur med 20 i gr. C. Men risikoen for, at bagtroppen får en dårlig oplevelse er større, end sandsynligheden for en god gruppe med 20 mand. En opdeling ville jo bare blive TO gode ture i gr. C (med større garanti).

    Jeg HADER at cykle i så store grupper – det kunne godt gå hen og blive mit endeligt i den her klub, en skønne dag. Til gengæld ELSKER jeg det samarbejde, der kan opstå i en gruppe på 6-10 cyklister. Det oplever man desværre bare sjældnere og sjældnere i klubregi …

  • Reply
    Leo
    19. august 2009 at

    Det er ikke dem der hænger i en tynd snor der skal råbe op. Der er brug for nogle i bagtroppen, der kan køre op og få tempoet sat ned i front, og når man kører ud med en stor gruppe skal man gøre opmærksom på at det er vigtigt at alle er med på at få det gjort. Jeg sagde ikke noget om det i går…

    Vi havde valgt at der måtte køres op af ALLE bakker, til gengæld samlede vi helt op og ‘trillede’ efter hver bakke, men på de lange flade stræk, som altid ender med at være lange, HURTIGE, flade stræk, vil der typisk være nogle der slipper gruppen. Formentlig er dette problem endnu større i de langsommere grupper, hvor flere er ude på en hyggetur. Hos os bider de fleste tænderne sammen og prøver på at hænge på. Man ved jo at vejen stopper på et tidspunkt… 🙂

    En god, men egoistisk løsning er at holde sig i frontgruppen, den fungerer bare ikke hvis alle prøver på det…

  • Reply
    Helle MA
    21. august 2009 at

    Lige en kommentar til Leo først: Du fik ros herhjemme for din tur i tirsdags, “Den var rigtig god!”)
    Til Helle: Ja, så var vi to, der tabte kæden. Heller ingen opdagede at jeg tabte min ovre i Fredericia udover Michael, som også gav mig et hjul for at køre gruppen op. (Jeg tørrer fingrene af på mine ben i stedet for i styrbåndet, det er nemt at få af med fl. vaskemiddel!) I øvrigt tror jeg ikke Michael ligger nede bagved, fordi han er tung, men netop for at hjælpe til med at give læ og køre op til gruppen.
    Og nu er han jo holdt op med at skubbe!!! (4.6.2008.)

  • Reply
    Helle
    22. august 2009 at

    Nemlig – hellere trækkes, end skubbes 😀

  • Leave a Reply

    Read more:
    På sejrsskamlen …

    .. det kom vi selvfølgelig kun, fordi der kun var to damehold i år - og af de to, var det os der kørte hurtigst ;-)Kææft, jeg har aldrig oplevet...

    Close