0 In Motionscykling/ Udvalgte blogindlæg

Fyn Cykler Sammen

Min pinse slutter med en 100 kilometer lang cykeltur i bagende sommersol.

Jeg havde slået en tur op i Baghjulets Facebook gruppe med forslag om deltagelse i Visit Fyns “Fyn Cykler Sammen”. Det var gratis og handlede bare om at få folk ud på cykel til nogle af de dejlige steder på Fyn, som har savnet gæster de sidste Corona-måneder.

Jeg havde valgt, at vi skulle gå i pitstop på Ditlevdals Bisonfarm i Morud.

Det rørte mig, at ejeren af Ditlevsdal stod og græd på TV den anden dag, fordi han måske skulle aflive bison-okser, nu da han i flere måneder ingen omsætning havde haft i sin Bisonfarm. På ingen tid donerede fynboerne 1 mio. kroner til stedet, og jeg havde det også sådan: Vi vil da ikke af med vores Bisonfarm her på Fyn!

Vi blev 11 på tur (Jep – 1 for meget. Vi håbede vi ikke ville møde Corona-politiet. Det kunne koste hele banden en bøde på 2.500 kr. for brud på forsamlingsforbudet!!).

Billedet herunder: Rigtig gættet. Jeg har hjælpe fotograf på. Jeg tager normalt kun billeder af gruppen bagfra 🙂

Kaj havde tegnet ruten, som gik ud af en masse dejlige små vejen mod Morud. Vinden var god på udturen.

Jeg synes der blev kørt godt til og jeg måtte træde, for ligge med. Lårbasserne værkede fra turen i lørdags og lungerne hang til tider ud af halsen på mig.

Vi havde et hyggeligt pitstop hos Ditlevsdal, hvor vi blev budt velkommen, købte is og kaffe og blev fotograferet foran de imponerende store dyr ude på markerne.

Herfra skulle turen gå videre til Bogense, hvor vi egentlig skulle have været i pitstop på One Camp Bogense, men vi endte nu på havnen hvor der var SÅ dejligt og vi fik en sandwich og gav os god til at nyde solen og samværet.

“Hvad skal vi med Mallorca, når vi har Bogense?”, sagde nogen.

Efter frokost tog vi de sidste kilometer hjem. Mam-Helle hang sgu på de sidste bakker! Men jeg arbejder på formen og ting ta’r tid …

Jeg elsker sådan nogle hygge-cykelture, hvor man har en destination og hvor man tager sig tid til kaffestop. Og når der så ovenikøbet er masser af solskin på årets første sommerdag – ja, så bliver det ikke ret meget bedre.

Og nu er jeg kun 255 ‘behind pace’ i forhold til sidste år.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Glædelig jul!

Vi bliver 10 mennesker omkring vores julebord i aften og der er indkøbt 3 store ænder - over 10 kg. and! Mon ikke det rækker? ;-) Jeg har klogeligt uddeligeret...

Close