4 In Dengang mor var "dreng"

Fyret som malerlærlig

Jeg har sagt ja til at hjælpe en veninde i nød. Stor nød!

Hun er alenemor og er ved at flytte. I den forbindelse skal hun istandsætte både den lejlighed hun flytter ind i og den hun flytter ud af. Nu har hun spurgt mig, om jeg vil give en hånd og jeg har selvfølgelig sagt ja.

Jeg kan bare ikke male!

Det er sådan ca ….

Tja? Var de Hollændervej 1983? Eller skal vi helt frem til Thuresensgade 1986? …

Lad os bare sige, at det er sådan ca. en generation siden, at Handymanden derhjemme FORBØD mig at føre en pensel.

Indrømmet, jeg var ikke særlig god til det. Vi snakker klatter og striber og "helligdage". Jeg var selvfølgelig heller ikke særlig erfaren og de fleste ting skal jo læres. Med lidt ros og lidt opbakning og et smil når det alligevel gik galt, så kunne jeg måske have overvundet hæmningerne og blevet en ganske kyndig malerlærling?

Sådan gik det ikke.

Allerværst gik det i det herrens år 1986, hvor jeg på helt eget initiativ gik i krig med at tapetsere vores lille badeværelse. Det var et gammelt badeværelse fra fyrrerne, med terrazzo på gulv og vægge. Øverst oppe under loftet var et lille, knap 1 meter langt, stykke væg, og det skulle tapetseres.

Hvor svært kunne det være? Man tager en rulle tapet, måler ud og klipper til. Så smører man noget klister på, sætter det fast på væggen og så er den ged barberet.

Jeg havde vinterferie fra Uni så jeg gik i krig. Handymanden vidste ingenting, han var på arbejde og det skulle være en overraskelse. Men han blev slet, slet ikke glad, da han kom hjem og så mit værk.  

Det var ellers mens tapetet stadig han fast …

for RIGTIG GALT gik det først næste dag, hvor alt tapetet faldt af! Nej, ikke helt af – hang bare i store buer ned af væggene, som et synligt bevis på min uduelighed.

Nej, hvor var det ydmygende! Jeg forstår ikke hvorfor tapetet fald af? Øv, hvorfor kunne jeg ikke bare holde fingrene væk? Handymanden havde jo ret, jeg duede slet, slet ikke til det her.

Behøver jeg at sige, at jeg aldrig har tapetseret siden?

Jeg maler heller ikke. Den slags har jeg Handymanden til. Men sådan én har veninden ikke. Hun har været nødt til at lære det selv. Eller finde nogen der kan hjælpen hende, og på søndag må hun altså nøjes med mig.

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Deborah
    9. marts 2007 at

    Uha, detlyder ikke som den store karriere er gået tabt der ;-). Håber du og veninden kan klare det i fællesskab. Men trøst dig vi kan ikke alle være gode til det hele. Jeg skal iøvrigt til at lege handykvinde nu her, – hænge billeder op 😉 God fredag og weekend.

  • Reply
    Helle
    9. marts 2007 at

    Tak. Også god weekend til dig.

  • Reply
    Lene
    9. marts 2007 at

    og jeg tror du vil opdage, at du faktisk godt kan. jeg har nemlig også en handyman, som vil have det perfekte, så det er først for to år siden jeg begav mig ud i malekunsten alene, og jeg klarede det;-) det gør du også

  • Reply
    Moster Tulle
    9. marts 2007 at

    God arbejdslyst – jeg er sikker på resultatet bliver fint og det bliver jo garanteret en hyggelig dag

  • Læg en kommentar