0 In Hygge/ Op af sofaen

Gå med hjorte

Kl. 17.00 havde jeg en aftale med Laura. Vi mødtes hos mig og vi startede med at gå ned og handle ind. Kaj ville komme sent hjem i dag, så vi havde køkkenet for os selv.

Sammen lavede vi en stor portion Svensk Pølseret. Vi satte hver en pæn portion til livs inden afgang på cyklerne.

Vi tog på adventure-tour gennem Staurby Skov, kørte langs vandet mod Middelfart. Vi gjorde holdt på havnen og kiggede lidt på dem, der stod og fiskede. Så fortsatte vi langs Sildemarken mod Kongebroen, hvor vi trak vores damecykler op ad alle bakkene videre mod Gals Klint.

Pyyyh, det’ sgu en hård tur på damecykler. Det havde været rart at være på mountainbike, men sådan en har Laura ikke, så vi måtte væbne os med tålmodighed og tage den tid, vi skulle bruge.

Destination: Naturcentret. Vi skulle med på “Gå med Hjorte” med naturvejleder Rikke Vesterlund. Tilslutningen var pæn – 19 mand ud og 19 mand med hjem igen.

Det blev en hyggelig tur og vi fik mange gode historier om dyrene og dyrehaven med hjem. vi så masser af hjorte. Rikke har meget at fortælle. Kl. var 21.30 da “Gå med Hjorte” var slut og vi takkede af ved Naturcentret igen.

Laura og jeg fik lys på cyklerne og trillede hjem til Strib. Laura synes hun havde trætte ben efter vores 20 kilometers cykeltur og halvanden times gåtur i dyrehaven. Heldigt, at vi havde en forrygende rygvind hjem og vi havde meget at snakke om efter vores adventure-tour.

Laura er heldig. Hun har sommerferie og kan sove længe i morgen. Selv må jeg vente en god uges tid endnu, inden årets store sommerferie og 3-ugers-sammenhængende-fri venter.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Dejlig vinterferie

Og vupti - min korte vinterferie fløj af sted. SKØNT at sove til man vågner af sig selv og så UD i vintervejret. Jeg fik nydt mine fridage og jeg...

Close