Nikoline har vist mig, hvordan jeg får min playliste til at spille, så i dag gik genoptræningen på hometraineren meget lettere. FULD power på Nephew og så ellers “derudaf” med 20 km/t.
Og bedst af alt: I dag kunne jeg få højre arm hen til styret!! Det gjorde ondt, men alligevel: Der ER bedring at spore.
Jeg følger ortopædkirurgens gode råd: KUN til smertegrænsen. Vi cykelmotionister er ellers gode til at ignorere smerte, eller som Leo engang sagde: “Hvis vi skulle lytte til vores krop, ville vi jo aldrig nå længere end ned i Kvickly” 🙂
30 minutter og så af cyklen igen. Rigtig godt kørt, Helle. Næste punkt på genoptræningsprogrammet hedder “Hvile” og det kunne jeg jo passende gøre lige som jeg gjorde i går. Sådan her:
2 Comments
Touborg
29. juni 2010 atTit og ofte bliver genoptræningsforløb beskrevet som en sur og kedelig proces, men det sidste billede ændrer da i mine øjne en del på den opfattelse. 🙂
Fortsat god bedring og genoptræning. Jeg håber at du når så mange som muligt af sæsonens mål.
skoge
29. juni 2010 atSådan Helle, fremskridt – super.