0 In Motionscykling

Ginger-haired kvinde på knæ med pensel og spand

200 kilometer om ugen frem til Toscanaturen? Jeg må fluks ud på cykeltur. I aften spiste jeg et let aftensmåltid og drog på tur med Cannondale. Jeg har min hvide Tour de Vestfyn bluse på. Den står godt til mine sommerbrune arme.

Da jeg havde cyklet en times tid, mødte der mig det her syn: En bil holdt stille i tomgang på min cykelvej. Bag rettet sad en mand. Han så ikke ud til at lave noget. Han så ud som om, han sad og kiggede ned i sin mobiltelefon. Sideruden var rullet ned. Bag ved bilen, på asfalten, lå en ginger-haired kvinde på knæ med malerpensel og spand. Hun malede pile på vejen! 

Det er mine klubkammerater! De er ude og mærke Tour de Vestfyn ruterne op. Det bliver en fantastisk rute – smuk lige som sidste år.

“Det ser godt uuuuud!”, råber jeg til dem, da jeg cykler forbi.

Lidt senere møder jeg Kaj. Han er også kommet ud på cykel nu. Vi følges ad et stykke videre, indtil han kører fra for at køre mod Kongebrobakken. Den behøver jeg ikke i aften. Jeg snupper en anden vej hjem og kan notere ugens første 50 kilometer. Så er der bare 150 styks af slagsen tilbage.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Den Fynske Landsby

Hyggelig eftermiddag i Den Fynske Landsby. Smuk fynsk natur ... Gamle dyreracer. Hyggelig stemning, med levende modeller. Sorte Bro Kro (hvor vi holdt bryllup for 26 år siden). Og endelig...

Close